18. november 2017
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) var på besøg på Ungdomsskolen i Høje-Taastrup, hvor han blandt andet talte med eleverne om kriminalitet, straf og bander. Også Kurt Scheelsbeck (K), der er formand for skole -og institutionsudvalget i kommunen var med til at tale med eleverne. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) var på besøg på Ungdomsskolen i Høje-Taastrup, hvor han blandt andet talte med eleverne om kriminalitet, straf og bander. Også Kurt Scheelsbeck (K), der er formand for skole -og institutionsudvalget i kommunen var med til at tale med eleverne. Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video og billeder: Pape diskuterede tryghed og kriminalitet med elever

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video og billeder: Pape diskuterede tryghed og kriminalitet med elever
Taastrup - 06. november 2017 kl. 16:17
Af Kasper Ellesøe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Spørgsmålene fløj lystigt i retning af justitsminister Søren Pape Poulsen, der var på besøg på Ungdomsskolen i Høje-Taastrup for at debattere med eleverne, der er tilknyttet skolens heltidsundersvisning.

Sammen med borgmester Michael Ziegler (K) og formand for institutions- og skoleudvalget Kurt Scheelsbeck (K) blev der talt om kriminalitet, straf og forebyggelse med udgangspunkt i blandt andet de udfordringer, som Høje-Taastrup Kommune står over for.

En del af debatten gik blandt andet på bandekonflikten, der er på sit højeste i København, og de grupperinger, som også findes i kommunen.

- Det er et problem, når nogen er så kriminelle, at de lever af kriminalitet. Hvis det var let at stoppe, havde vi gjort det, sagde justitsministeren og påpegede, at det er en procent af en ungdomsårgang, der står for over 40 procent af den samlede mængde kriminalitet, som årgangen begår.

Derfor er det en meget lille del, der begår en stor del af kriminaliteten, fortalte ministeren, som også kom ind på det relativt nye forslag, om at regeringen vil indføre en ungdomslavalder, så de 12 til 14-årige kan blive indbragt for et ungdomskriminalitetsnævn ude i de enkelte politikredse.

- Børn skal ikke i fængsel, men hvis man laver noget kriminelt, så skal det have en konsekvens. For de unge kan det for eksempel være, at de kan vaske brandbiler som en konsekvens af det, de har gjort, sagde Pape.

En af de unge elever, spurgte, hvorfor man ikke kunne snakke med de unge, der var på vej ud i noget kriminelt i stedet for at straffe dem.

Ministeren svarede tilbage med et spørgsmål.

- Hvordan ville det virke på dig, hvis du skulle vaske brandbiler i fem uger, og man så samtidig snakkede med dig om, hvad du vil med dit liv? Vi ønsker at gøre begge dele, men det er et arbejde, der i høj grad skal foregår i kommunerne, sagde Pape.

Utryghed på station

Et af de øvrige emner, der optager eleverne er også utrygheden på især Høje Taastrup Station.

Borgmester Michael Ziegler erkendte, at der har været utrygt, men at situationen er blevet bedre.

- Vi har haft udfordring på Høje Taastrup Station. Der er gjort noget med belysningen og vagter, og min oplevelse er, at det er blevet bedre, svarede han på et spørgsmål, som eleverne havde forberedt på forhånd.

Eleverne foreslog blandt andet, at der kunne indføres natbusser, der kørte rundt i kommunen, så man ikke skulle bevæge sig hjem alene. I stedet sagde Michael Ziegler og Kurt Scheelsbeck, at man ville sætte skub i at få mere gang i natteravnene, som kunne være en ekstra tryghed, for mange af de andre løsninger ville være dyre.

Ud af kriminaliteten

Hvad gør i for at dem, der er i kriminalitet vil ud af det? Sådan lød et af de sidste spørgsmål fra eleverne.

- Alle har et ansvar for at træffe beslutning om, hvad de vil med deres liv, og alle handlinger har konsekvenser. Men vi har jo exit-programmer, der gør, at vi kan hjælpe dig ud af det og væk fra miljøet, for det er vi alle interesserede i, svarede Pape, inden han efter debatten tog sig tid til at tale med eleverne, inden de skulle ud til undervisningen. Igen var eleverne nysgerrige, og ministeren gav efterfølgende udtryk for, at det var interessant at tale med nogle af de unge mennesker fra Taastrup.

En af de spørgelystne til ministerbesøget var 18-årige Merve Akin. Hun har tidligere gået på skolen, og går nu på gymnasiet. Hun synes det, var spændende at være med til debatten. Men hun fortæller også, at det er meget vigtigt, for det er en Høje-Taastrup er den by, som den er.

- Jeg føler selv, at det har været meget utrygt sted at være. Jeg tror, hvis folk har et godt socialt miljø, så er der en meget lille chance for at de bliver kriminelle. Dem, der er med i banderne , det er dem der har udfordringer i livet. De gør det modsatte af alle andre, og fordi de har det svært både fagligt og socialt, så ender de med det forkerte, siger hun med henvisning til de unge mennesker, der er hvervet af bandemiljøet i blandt andet Høje-Taastrup Kommune.

Skoleleder på Ungdomsskolen, Max Melchior, var også tilfreds med besøget fra politikerne.

- Det giver en mulighed for at vise, hvad en ungdomsskole kan. Og eleverne gik virkelig til ministeren og fik vist, at de virkelig har noget på hjerte. De blev mødt som unge mennesker og blev behandlet som unge mennesker, siger Max Melchior.

Se video her:

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk