9. december 2019
Sally ligger roligt ved siden af Asia, mens hun læser højt. En gang imellem skubber hun lidt med snuden for at få en godbid. Foto: Mik
gallery icon

Se billedserie

Sally ligger roligt ved siden af Asia, mens hun læser højt. En gang imellem skubber hun lidt med snuden for at få en godbid. Foto: Mik
Foto: Mik
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Hunden Sally giver Asia læselyst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Hunden Sally giver Asia læselyst
Opdateret 26. februar 2016 kl. 19:42
Taastrup - 25. februar 2016 kl. 15:43
Af Pernille Rohde
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I seks uger har Asia læst højt for Sally, som er læsehund og Asia er steget i lixtal.

arrow Læs også: Flere biblioteker kan få en læsehund

Mange undersøgelser viser, at det er sundt at have kæledyr, fordi de giver deres ejer glæde og får stressniveauet til at falde. At hunde kan hjælpe børn til at blive bedre læsere, er dog ret ny viden herhjemme. I USA har de vidst det længe og har læsehunde tilknyttet til mange skoler, fordi man har fundet ud af, at læsehunde gør børnene trygge og glade, så de får mere lyst til at læse. Hunden siger aldrig 'nu læste du forkert', eller læs lige lidt hurtigere'. Den lytter bare roligt.

Otteårige Asia Aoussar er den første i Taastrup, der har prøvet at læse for en læsehund og fornylig var det sidste gang hun mødtes med den ruhårede hønsehund Sally på Taastrup Bibliotek, hvor de to har mødtes hver torsdag de sidste seks uger.

I et hjørne af børnebiblioteket er indrettet en lille afskærmet hule, hvor Sally og Asia i ro og fred har siddet sammen og delt en god bog rigtig mange gange. Og læsestunderne har båret frugt.

Steg hurtigt i lixtal

»Allerede efter fire uger testede Asias lærer hende og det viste sig, at hun var steget i lixtal (lixtal er et udtryk for, hvor svær teksten er at læse, red.),« siger Asias mor Line Aoussar.

»Vi har dog også gjort en ekstra indsats hjemme med læsningen, men vi kan mærke, at læsningen med Sally har gjort en forskel,« fortæller Line.

Asia og Sally er blevet rigtig gode venner og Asia har glædet sig meget, når hun har skullet på biblioteket om torsdagen. En enkelt gang har hun været forhindret og det blev hun ked af.

Asia går i 2.c på Mølleholmskolen og det var på skolens hjemmeside, Line blev opmærksom på, at man kunne læse for en hund og så kontaktede hun Læsehundeforeningen, som satte hende i kontakt med Benny Pedersen, som er Sallys ejer. Møderne med Asia blev Sallys første job som læsehund og hun har klaret det eksemplarisk.

Når Asia er klar, lægger Sallys sig ved tæt siden af hende i læsekrogen. Asia har en lille pose godbidder med og mens Asia læser, får Sally indimellem en godbid. Når bogen er færdig leger de to lidt sammen, for eksempel gemmer Asia nogle godbidder rundt omkring, som Sally finder.

På kursus med Sally

Benny Pedersen hørte om Læsehundeforeningen fra kommunens bibliotekschef Tine Brings Broch og han meldte sig til et kursus i foreningen med Sally.

»Hun er både en meget rolig klog hund og derfor var jeg ikke i tvivl om, at hun ville være en god læsehund,« siger Bjørn, som også har Sally med, når han går på jagt. Sporarbejde træner han også med hende.

Kurset varede en enkelt dag og her fik Benny en masse viden om den pædagogiske baggrund for at bruge læsehunde og Sally blev godkendt. Kurset for læsehundene afholdes af Foreningens bestyrelse og arbejdsgruppe, som består af en lærer og læsevejleder, en bibliotekar og to hundekyndige personer.

Venteliste

Når Sallys skal på job som læsehund, får hun et lilla tørklæde på og så er hun straks klar over, præcis hvad hun skal. Hun nyder tydeligvis kontakten med Asia og snart skal hun lære et nyt barn at kende, for der er stor interesse for at læse for en hund. Benny Pedersen har allerede en venteliste.

Man kan læse mere om læsehundene på laesehunde.dk, hvor man også kan blive skrevet på venteliste.

arrow Hunden Mo giver børn læseglæde
13. februar 2017 kl. 08:03 Opdateret: kl. 08:47
arrow Sådan hjælper hunden Oscar børn med at læse
18. november 2016 kl. 07:59 Opdateret: kl. 07:46
arrow Hund hjælper børn med at læse
15. juni 2016 kl. 07:58 Opdateret: kl. 10:42

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk