26. marts 2019
Fra venstre er det Niki Cramer fra Taastrup Fægteklub, Frej Ellebjerg Albertslund, Johannes Andersson fra Albertslund og Oliver Wulff Rasmussen også fra Taastrup Fægteklub. 
En sølvmedalje til Oliver Wulff Rasmussen og en bronzemedalje til Niki Cramer sikrede de to drenge en fremgang på årets rangliste, hvor Niki nu er nummer tre med 66 point og Oliver følger lige efter på fjerdepladsen med 62 point. Foto: Jørgen Wulff Rasmussen
Fra venstre er det Niki Cramer fra Taastrup Fægteklub, Frej Ellebjerg Albertslund, Johannes Andersson fra Albertslund og Oliver Wulff Rasmussen også fra Taastrup Fægteklub. En sølvmedalje til Oliver Wulff Rasmussen og en bronzemedalje til Niki Cramer sikrede de to drenge en fremgang på årets rangliste, hvor Niki nu er nummer tre med 66 point og Oliver følger lige efter på fjerdepladsen med 62 point. Foto: Jørgen Wulff Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Byens musketerer i duel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Byens musketerer i duel
Opdateret 02. november 2016 kl. 11:53
Taastrup - 01. november 2016 kl. 14:57
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Taastrups musketerer skulle atter ud i duel på kårder.

Denne gang skulle Niki Cramer og Oliver Wulff Rasmussen besøge landets ældste fægteklub Trekanten på Østerbro, for at tilkæmpe sig point på årets rangliste.

Og turneringen var tilrettelagt så drengene endte med at møde hinanden hele tre gange.

Drengene skulle desværre allerede mødes i første runde, hvor en drabelig fight blev udkæmpet. I de indledende runder blev der kæmpet til fire point og drengene skiftedes til at få en touché ind på modstanderen. Ved stillingen 3-3 løb tiden ud, og kampen skulle afgøres med et enkelt stød. En fægtekamp kan aldrig ende uden vinde, og som vi ser i film med fægtere, er der altid en, der bliver gjort ukampdygtig. Oliver fik fordel, men Niki fik den sidste touché og dermed sejren.

Niki fortsatte med at imponere med sejre i sine næste tre kampe, og blandt andet en af de sjældne sejre over Johannes Andersson fra Albertslund, som Oliver også måtte se sig besejret af, mens han vandt de sidste to kampe inden drengene var klar til næste møde.

Som I første runde fulgtes Niki og Oliver med at score, men denne gang var det Oliver, der havde dygtigheden og heldet på sin side. 4-3 sejren til Oliver blev starten på en overraskende nedtur til Niki, der tabte alle kampe i anden runde. Heldigvis betød de fire sejre Niki havde fra første runde, at han var klar til udslagning.

Udslagning er kampe, hvor de bedste fægtere kæmper 'vind eller forsvind' kampe indtil den endelige vinder af turneringen er fundet.

I den første semifinale mødtes de to Taastrup-fægtere igen hinanden. For tredje gang denne søndag skulle en intens Taastrup duel udkæmpes. Niki kom bedst fra start og bragte sig foran 3-1 ved hjælp af god angrebslyst. Pludselig fik Oliver sin taktik på plads og med fire touché i træk bragte han sig foran 5-3. På trods af den psykiske fordel Oliver nu havde, fik Niki med sin angrebslyst bragt sig tilbage i duellen og udlignede til 5-5 inden halvtid.

Oliver fik igen lidt overtag og bragte sig på 7-5 efter to herlige infights, men igen kom Niki Cramer tilbage og udlignede til 7-7 og 8-8. I en tidspresset situation var det Oliver Wulff, der fik de sidste to touché ind og kom i finalen.

I finalen mødte Oliver Wulff drengenes 'onde ånd' Johannes Andersson, som viste sig at være et nummer for stærk for Oliver. Imidlertid fik Oliver i en presset situation måske fundet vejen til, hvordan Johannes fremadrettet kan besejres, idet Oliver i bedste angrebsstil fra sabelfægtningen sluttede godt af overfor Johannes. De næste måneder vil vise om denne stil vil åbne op for yderligere fremgang for de to Taastrup-drenge.

Men en sølvmedalje til Oliver Wulff Rasmussen og en bronzemedalje til Niki Cramer sikrede de to drenge en fremgang på årets rangliste, hvor Niki nu er nummer tre med 66 point og Oliver følger lige efter på fjerdepladsen med 62 point.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk