15. december 2017
Slagterne rundt omkring i Taastrup har travlt med at gøre anretninger med stegt flæsk og persillesovs klar forud for valgdagen, hvor mange kunder køber ind til at spise valgflæsk. Foto: Meny Taastrup
gallery icon

Se billedserie

Slagterne rundt omkring i Taastrup har travlt med at gøre anretninger med stegt flæsk og persillesovs klar forud for valgdagen, hvor mange kunder køber ind til at spise valgflæsk. Foto: Meny Taastrup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vi vil have valgflæsk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi vil have valgflæsk
Taastrup - 21. november 2017 kl. 12:36
Af Lisbeth Jansen og Kasper Ellesøe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kommunalvalg er ikke kun lig med krydser og stemmesedler, men også valgflæsk. Det er i hvert fald det, som en række butikker i Taastrup, Lokalavisen Taastrup har talt med, har oplevet op mod kommunalvalget tirsdag. Konklusionen er, at vi gerne vil have valgflæsk på bordet tirsdag.

Hos Slagter Lise & John på Taastrup Hovedgade kan slagtermester Flemming Larsen allerede mærke det inden valgdagen.

»Folk vil gerne have valgflæsk. Det er svært at sige nøjagtigt hvor meget mere vi sælger, men det er mere end normalt hos os,« siger Flemming Larsen.

Han melder om flere forudbestillinger på flæsk til selve valgdagen, og det er hans oplevelse, at det primært er privatpersoner, der kommer og køber flæsk.

En tilsvarende melding om øget salg af flæsk får man hos slagterafdelingen hos Meny i Blåkildecentret.

Her fortæller slagtermester Ivan Wilhelmsen, at der både er et øget salg af flæsk, man selv skal stege, men også af flæsk, som slagteren har stegt på forhånd, så kunderne bare skal lune det.

»Vi kan godt mærke et øget salg af flæsk. Jeg vil sige, at fordelingen er fifty-fifty i forhold til, om det er fersk flæsk eller flæsk, vi har stegt, kunderne køber. Hvad angår det færdigstegte flæsk, er det især partier til to personer, vi sælger, og ellers køber kunderne 700-800 gram til en middag med en lille familie,« siger han.

I hans afdeling har man ikke engang gjort noget ekstraordinært for at gøre opmærksom på salget af valgflæsk andet end at lave mærkater til det færdigstegte flæsk.

I Føtex i City 2 fortæller Slagtermester John Andersen, at traditionen med valgflæsk på valgdage i høj grad eksisterer.

»Det kan godt være, at traditionen er aftaget i byområder i København, men jo længere ud af man kommer, er den der stadig. Traditionen gælder i hvert fald stadig i Taastrup. Måske vil den forsvinde i takt med, at de unge bliver ældre, medmindre de tager over,« siger John Andersen.

Han fortæller, at der bliver solgt meget mere flæsk i disse dage, end på en almindelig dag. Og det er især den traditionelle ret, der er populær hos kunderne.

»Der er flere der i sidste uge var inde og spørge 'har i nu også valgflæsk til på tirsdag'. Og der mener de fleste stegt flæsk med persillesovs. Stegt flæsk med kartoffelmos er også godt, men det er ikke det samme som stegt flæsk med persillesovs, som er det klart mest populære,« siger John Andersen.

I Føtex i City2 har man for første gang forsøgt sig med en nem løsning til kunderne, der måske ikke har tid til den store kulinariske udfoldelse tirsdag aften.

»Der er jo meget fokus på færdigretter. Derfor laver vi en ret med færdige kartofler og sovs, der bare skal varmes. Og så skal man kun stege flæsken,« siger John Andersen.

Hos Kvickly på Taastrup Torv er der også store forventninger til salget af flæsk. Allerede i weekenden slog butikken et opslag op på Facebook med et tilbud på 10 stykker flæsk, kartofler, persillesovs og rødbeder.

»Mandag formiddag var der allerede kommet over 100 bestillinger på Facebook og flere i butikken,« siger varehuschef Brian Henriksen, som forventer, at salget af flæsk stiger op til valgaftenen.

»Det er først mandag og tirsdag, at folk tænker over, hvad de skal have. Men jeg forventer en 20-30 dobling af salget af flæsk. Men det kommer i høj grad an på, hvor meget man som butik gør ud af det. Vi skal selvfølgelig have det og gøre opmærksom på, at vi har det,« siger og fortæller hvad man vil gøre hos Kvickly.

»På valgdagen tirsdag har vi en større udstilling i butikken, hvor vi stiller kartofler, flæsk og persille frem,« siger han.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk