6. april 2020
Michael Ziegler har sendt en anmodning om aktindsigt til Social- og Indenrigsministeriet i håb om at få svar på, hvordan regering er kommet frem til, at Høje-Taastrup mister 15 millioner kroner i regeringens udspil til ny udligningsreform. Foto: Jørgen C. Jørgensen
Michael Ziegler har sendt en anmodning om aktindsigt til Social- og Indenrigsministeriet i håb om at få svar på, hvordan regering er kommet frem til, at Høje-Taastrup mister 15 millioner kroner i regeringens udspil til ny udligningsreform. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vi har brug for svar: Borgmester anmoder om aktindsigt hos minister

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi har brug for svar: Borgmester anmoder om aktindsigt hos minister
Taastrup - 10. februar 2020 kl. 19:04
Af AF Kasper Ellesøe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er nu halvanden uges tid siden, at regeringen offentliggjorde et udspil til en ny udligningsreform, der gør, at Høje-Taastrup mister 15,3 millioner kroner om året.

arrow Læs også: Udligning: Venstres gruppeformand kræver aktindsigt

Det har borgmester Michael Ziegler (K) tidligere kritiseret, og mandag har han så sendt en anmodning om aktindsigt af sted til Social- og Indenrigsministeriet for at forsøge at få svar på, hvordan regeringen er kommet frem til de 15,3 millioner kroner.

- Jeg synes, vi har brug for svar. Det er to uger siden, at regeringen dryppede informationer ud om deres udspil, og så kom de konkrete tal efterfølgende. Det er bare svært at forholde sig til, når man ikke kan se de bagvedliggende beregninger, siger Michael Ziegler.

Han hæfter sig ved - uden at nævne konkrete navne på kommuner - at sammenlignelige kommuner på Vestegnen ikke mister penge, selvom de efter hans mening har mindre udfordringer end Høje-Taastrup Kommune.

- Hvordan hænger det sammen? Af hensyn til den offentlige debat, synes jeg vi fortjener at få det at vide, siger borgmesteren.

Kritik fra flere kanter

Venstres politiske ordfører på Christiansborg, Sophie Løhde, har fortalt, at hendes parti afviser at forhandle med regeringen, før regeringen fremlægger beregningerne. Også Lejres socialdemokratiske borgmester Carsten Rasmussen har kritiseret, at man ikke kan se »mekanikken bag modellen«, som han har udtalt til Berlingske.

Nu gør Michael Ziegler sit til at få nogle af svarene bragt frem ved at anmode om aktindsigt.

- Jeg håber, at jeg kan være med til at lægge maksimalt pres på regeringen for at få beregningerne frem, siger Michael Ziegler.

Udover de 15,3 millioner kroner får Høje-Taastrup Kommune ikke længere kompensation for de ændringer, der blev lavet i måden at opgøre uddannelse på, og som gav Høje-Taastrup Kommune 14 millioner kroner i 2020. De penge er dog indregnet i budgettet.

»Bortfaldet af kompensationen på 14 mio. kr. er udtryk for et valg. Vi er ikke enige - men det kan vi forholde os til. Men tabet på 15 mio. kr. i det egentlige udligningsudspil har vi ikke mulighed for at forholde os nærmere til, så længe vi ikke har adgang til det bagvedliggende beregningsgrundlag. Derfor søges aktindsigt i udligningsudspillets bagvedliggende samlede beregningsgrundlag - herunder selvfølgelig det, der specifikt vedrører Høje-Taastrup Kommune,« skriver borgmesteren i sin anmodning om aktindsigt, som han har sendt af sted på vegne af den konservative byrådsgruppe i Høje-Taastrup.

Minister afviser kritik

Trods kritik fra flere kanter om de manglende beregninger, der ikke er lagt frem, har social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) afvist kritikken.

- Vi har lagt meget mere frem, end man har set fra den tidligere regering, i forhold til hvad det er, vi vil, har hun sagt til DR.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk