22. september 2021
Sådan så det ud, da Irina Bjørnø fra Alternativet i Høje-Taastrup delte Verdens Bedste Nyheder ud. Foto: Dmitrij Goujov
gallery icon

Se billedserie

Sådan så det ud, da Irina Bjørnø fra Alternativet i Høje-Taastrup delte Verdens Bedste Nyheder ud. Foto: Dmitrij Goujov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Verdens bedste nyheder uddelt på station

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Verdens bedste nyheder uddelt på station
Taastrup - 13. september 2021 kl. 12:44

Alternativet i Høje-Taastrup Kommune var i fredags deltager i et landsdækkende event.

De to medlemmer af Alternativet - Irina Bjørnø og Knud Anker Iversen uddelte aviser med konstruktive nyheder om klimakampen til morgenfriske danskere på Høje-Taastrup Station.

Sammen med mediet Verdens Bedste Nyheder og over 2500 andre frivillige landet over var Alternativet med til at sætte fokus på verdens fremskridt gennem de sidste årtier.

Corona-kaos, skovbrande, oversvømmelser og et Afghanistan, overladt til en usikker fremtid.

Dårlige nyheder har der været nok af i 2021. Men der er også sket fremskridt og løsninger, der peger fremad.

I år handler Verdens Bedste Nyheders avis netop om mange af de løsninger på især klimakrisen, som verdens byer er i fuld gang med.

Fra megabyer til små lokalsamfund. Byerne spiller en afgørende rolle i at skabe en bæredygtig fremtid. Over halvdelen af klodens befolkning bor i byer, og det tal kommer til at stige markant, vurderer FN. Byerne rykker også på områder, hvor landenes regeringer tøver.

Byernes beslutninger batter. Megabyer som Tokyo, Lagos og New York har for eksempel langt flere indbyggere end mange nationalstater.

- Vi kaldte eventet i fredags for »Verdens Bedste Morgen«. Over 2500 frivillige, fra skoleelever til ministre, delte konstruktive nyheder ud til danskerne 362 steder landet over fordelt på 89 kommuner. I Høje-Taastrup var det lokale frivillige fra Alternativet, der stod for uddelingen, siger Irina Bjørnø, forkvinde for Alternativet.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Synes du, at kommunen er der for dig?