17. oktober 2019
Sådan så det ud på Spejdernes Lejr i 2017 i Sønderborg. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Sådan så det ud på Spejdernes Lejr i 2017 i Sønderborg. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Usikkerhed om prisen: Skal kæmpe spejderlejr til Hedeland?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Usikkerhed om prisen: Skal kæmpe spejderlejr til Hedeland?
Taastrup - 19. februar 2019 kl. 10:35
Af Kasper Ellesøe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

40.000 spejdere, der laver aktiviteter og hygger sig socialt i Hedelands skønne natur.

arrow Læs også: Stor uenighed blandt politikere: Pris for spejderlejr skal undersøges

Det scenarie kan måske blive til virkelighed i 2022. I hvert fald arbejder Høje-Taastrup Kommune på sammen med Greve Kommune og Roskilde Kommune at ansøge om at afholde lejren, der afholdes hvert femte år.

På seneste møde i fritids- og kulturudvalget stemte De Konservative og Dansk Folkeparti for, at man skal ansøge, mens Socialdemokratiets to udvalgsmedlemmer stemte imod. Dermed blev sagen sendt videre.

- Vi vil rigtig have Spejdernes Lejr til kommunen, men vi har endnu ikke taget stilling til økonomien i det. Vi er i dialog med spejderne, om hvad det eventuelt koster. Det skal give både socialt og økonomisk mening, siger udvalgsformand Merete Scheelsbeck (K).

Hun erkender dog, at det kan blive svært. For i Greve Kommune har kultur- og fritidsudvalget anbefalet, at man ikke går videre med ansøgningen, men at Hedeland godt kan bruges af de to øvrige ejerkommuner Høje-Taastrup og Roskilde, dog uden økonomisk finansiering fra Greve Kommune.

- Det gør det selvfølgelig svært, at vi så kun vil være to kommune til at finansiere det. Men vores spejdere vil gerne, og vi er i dialog med Roskilde, så vi afviser ikke noget, siger Merete Scheelsbeck, der synes godt om idéen med at få lejren til Hedeland.

- Det vil give kæmpe værdi for spejderbevægelsen, som jo kun symboliserer noget fint med gode værdier som kammeratskab, og man skal ikke underkende de gode ting, der ligger i at være spejder, så det vil være dejligt at få til kommunen, og det vil også give et boost for vores spejderkorps og dermed vores foreningsliv, siger Merete Scheelsbeck.

Det forventes, at der ligger flere detaljer om økonomien i sagen før sommerferien.

Socialdemokratiet stemte imod at gå videre med sagen på grund af økonomien.

- Vi mener det kunne være spændende at få spejderlejren til Hedeland, men som sagen er beskrevet, vil det koste et stort millionbeløb, og det er vi ikke sikre på, at der er penge til. Under alle omstændigheder vil vi ikke tilslutte os sagen, fordi vi ikke kender nok til økonomien i det, siger gruppeformand Peter Faarbæk (S).

Spejdernes Lejr blev seneste afholdt i Sønderborg Kommune. Her lød kommunens budget på 37 millionerne kroner.

I Høje-Taastrup Kommune skal sagen nu behandles i økonomiudvalget og byrådet om man skal gå videre med ansøgningen om et partnerskab med Roskilde kommune om at få Spejdernes Lejr til Hedeland i 2022.

Høje-Taastrup Kommune lagde også billet ind på arrangementet i 2017, men der blev det altså Sønderborg.

arrow Ziegler på besøg i ­Spejdernes Lejr
28. juli 2017 kl. 10:25 Opdateret: kl. 10:23
arrow Taastrup-spejdere er med på lejr
24. juli 2017 kl. 10:53 Opdateret: kl. 10:53
arrow Spejderne tager på lejr i Sønderborg
14. maj 2017 kl. 11:04 Opdateret: kl. 14:11

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk