18. november 2018
Udbuddet af byggeriet af den kommende skole i Nærheden er endnu engang sendt i udbud, efter kommunen måtte aflyse det første udbud efter en indsigelse. Kontrakten har en værdi af 278 millioner kroner.
Udbuddet af byggeriet af den kommende skole i Nærheden er endnu engang sendt i udbud, efter kommunen måtte aflyse det første udbud efter en indsigelse. Kontrakten har en værdi af 278 millioner kroner.
Foto: Christensen & Co Arkitekter
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ups: Udbud af skolebyggeri måtte aflyses

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ups: Udbud af skolebyggeri måtte aflyses
Taastrup - 19. oktober 2018 kl. 11:51
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Høje-Taastrup Kommune har måtte aflyse udbuddet af byggeriet af den nye skole i Nærheden. MT Højgaard A/S har nemlig gjort indsigelse over valget af entreprenør, skriver DAGBLADET Roskilde.

arrow Læs også: Far til fire skal lede fremtidens skole: Det er en stor opgave, jeg har påtaget mig

Derfor er det endnu usikkert, hvem der skal stå for byggeriet af fremtidens i skole Nærheden.

Gruppeformand for Socialdemokratiet, Peter Faarbæk, frygter, at det nye udbud kan forsinke hele byggeriet af det nye læringshus.

- Vi er lidt bekymret for, om tidsplanen kan holde, når nu vi må ud i et nyt udbud. Så derfor vil vi gerne se en revideret tidsplan, siger han og peger på, at en forsinkelse kan få store konsekvenser, ikke mindst for eleverne fra Hedehusene Skole og Charlotteskolen, der efter planen skal flytte over på den nye skole i Nærheden i 2021.

- Det bliver noget bøvl, hvis vi for eksempel skal til at flytte eleverne midt i et skoleår, siger Peter Faarbæk til avisen.

Også De Konservative er bekymrede ved tanken om, at byggeriet kan blive udskudt, men de slår koldt vand i blodet.

- Administrationen mener, at vi godt kan holde tidsplanen, selvom udbuddet må gå om, så det må vi stole på, siger Kurt Scheelsbeck (K), formand for institutions- og skoleudvalget.

Entreprenøren BAM Danmark A/S blev ellers tilbage i juli måned tildelt opgaven, men efterfølgende gjorde entreprenøren MT Højgaard A/S indsigelser over beslutningen. De mente nemlig, at der var sket en fejl ved den anvendte matematiske formel for tildeling af point, og hvis den rigtige formel anvendtes, ville MT Højgaard A/S opnå flest point og skulle derfor have kontrakten.

Og det er da heller ikke småpenge, der er tale om. Den anslåede samlede værdi for projektet er på 278 millioner kroner, skriver DAGBLADET Roskilde.

Høje-Taastrup Kommune har på den baggrund valgt at aflyse udbuddet på grund af uklarheden. Man vurderer nemlig, der er en betydelig risiko for en klage, hvilke kunne medføre, at kontrakten måtte ophæves, selvom byggeriet var gået i gang.

Det er COWI, der som kommunens bygherrerådgiver har forestået udbudsprocessen og udarbejdet udbudsmaterialet, og de kan følgelig drages til ansvar for rådgivningen. I det omfang, Høje-Taastrup Kommune måtte lide et erstatningsberettiget tab som følge af fejlen, vil tabet kunne kræves dækket af COWI, oplyser kommunen.

Opgaven med at bygge Læringshus Nærheden er nu blevet genudbudt, og entreprenører kan byde på opgaven frem til den 26. oktober.

Ifølge administrationen medfører aflysningen og genudbuddet som udgangspunkt en parallelforskydning af tidsplanen. Det vil sige, at bygningen stadig er klar til ibrugtagning i august 2021 med forbehold for uforudsete hændelser ved for eksempel klargøring af grund.

arrow Forældre fik viden om ny skole
30. oktober 2018 kl. 17:14 Opdateret: kl. 15:22

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk