5. juni 2020
Hos Hedelands Veteranbane havde man håbet at kunne begynde sommerens passagerkørsler med motor- og lokomotivtog ud i Hedeland fra den 17. maj, men nu bliver det tidligst 14. juni. Foto: Hedelands Veteranbane/ www.ibk.dk
Hos Hedelands Veteranbane havde man håbet at kunne begynde sommerens passagerkørsler med motor- og lokomotivtog ud i Hedeland fra den 17. maj, men nu bliver det tidligst 14. juni. Foto: Hedelands Veteranbane/ www.ibk.dk
Foto: Picasa 3.0
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tur i veterantoget må vente til juni

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tur i veterantoget må vente til juni
Taastrup - 16. maj 2020 kl. 13:34
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hedelands Veteranbane (HVB) starter ikke veterantogskørslen i Hedeland som planlagt søndag 17. maj.

Kørslen er aflyst på grund af myndighedernes forholdsregler for at begrænse coronasmitten.

- På baggrund af udmeldingen 7. maj fra regering og Folketing ser vi ingen mulighed for at begynde kørslen, siger Claus Nielsen, formand for veteranbanen i Hedeland.

- Kulturinstitutioner er ikke en del af fase 2-åbningen og med et forbud mod at forsamles mere end 10 mennesker, giver veterantogskørsel ikke den store mening, fortsætter Claus Nielsen.

- Vi havde håbet at få lov at begynde kørslen på det planlagte tidspunkt. Bane, materiel og mandskab var klar, ligesom vi havde en række indsatser mod coronasmitte på plads, men sådan skulle det altså ikke være, fortæller Claus Nielsen.

- Nu håber vi i stedet at kunne begynde kørslen som led i fase 3-åbningen, formentlig med første køredag søndag 14. juni. Vi informerer om kørselsstart på www.ibk.dk og på vores Facebook-side, så det er nemt at holde sig ajour med udviklingen, slutter formanden.

Savner man togturen ud i Hedeland så meget, at man ikke kan holde sig hjemme, har man muligheden for at blive medlem af veteranbanen og selv blive en del af holdet bag veteranbanen.

HVB fik Høje Taastrup Kommunes foreningspris i september 2019 og alle er velkomne - også selvom man ikke har forudgående erfaringer med jernbanedrift. Se mere på veteranbanens hjemmeside www.ibk.dk under fanebladet »Om HVB« og »Bliv medlem«.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk