23. september 2020
Sidste år mistede en 57-årig social- og sundhedsassistent livet, da hun blev stukket ned med en kniv af en beboer på det socialpsykiatriske bosted Lindegården i Roskilde. Selvom der ikke har været lignende fatale sager i Høje-Taastrup Kommune, ønsker administrationen nu at udstyre ansatte i socialpsykiatrien med overfaldsalarmer. Foto: Christian Mikkelsen
Sidste år mistede en 57-årig social- og sundhedsassistent livet, da hun blev stukket ned med en kniv af en beboer på det socialpsykiatriske bosted Lindegården i Roskilde. Selvom der ikke har været lignende fatale sager i Høje-Taastrup Kommune, ønsker administrationen nu at udstyre ansatte i socialpsykiatrien med overfaldsalarmer. Foto: Christian Mikkelsen
Foto: Mik
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trusler og vold: Ansatte får overfaldsalarmer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trusler og vold: Ansatte får overfaldsalarmer
Taastrup - 30. november 2017 kl. 06:12
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vold og trusler er blevet et tilbagevendende problem for de medarbejdere, der tager sig af psykisk syge og andre udsatte borgere - og nogle gange går det helt galt, og en medarbejder bliver slået ihjel.

Og selvom der ikke har været nogle fatale sager i Høje-Taastrup Kommune, så vil man gerne være på forkant og indføre overfaldsalarmer til medarbejderne i Socialpsykiatrien, skriver DAGBLADET Roskilde.

- Vi kan jo desværre ikke udelukke, at det også kan ske hos os. Vi kan se, at der har været problemer i andre kommuner, og det kan vi ikke bare sidde overhørig, men må forholde os til og reagere på, siger Laurids Christensen (K), formand for Socialudvalget i Høje-Taastrup Kommune.

Han fortæller, at det ikke har været et udtalt ønske fra medarbejdernes side at få alarmer, men at der heller ikke har været modstand mod ideen. Forslaget er desuden blevet anbefalet af både Handicaprådet og Udsatterådet.

- Så vi vil gerne være på forkant og sikre vores medarbejdere, så godt vi kan, siger Laurids Christensen.

Administrationen i Høje-Taastrup har i de seneste år oplevet en stigende tilgang af borgere i Socialpsykiatrien, som har komplekse problemstillinger, der kan bevirke en utilregnelig og udadreagerende adfærd.

Det vil koste i alt 118.800 kroner at indkøbe de nødvendige 66 overfaldsalarmer til Socialpsykiatrien, og de penge har både socialudvalget og økonomiudvalget sagt ja til at bevillige. Byrådet skal godkende bevillingen endeligt på sit møde tirsdag aften.

Socialudvalget har derudover bedt om, at der udarbejdes et notat om, hvordan der arbejdes med medarbejdernes og borgernes sikkerhed på området, skriver DAGBLADET Roskilde.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk