16. december 2018
Trine Mervig er den bærende design-kraft i virksomheden Morfo i Hedehusene, som laver unikt boliginteriør. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Trine Mervig er den bærende design-kraft i virksomheden Morfo i Hedehusene, som laver unikt boliginteriør. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trine udlever designdrømmen med Morfo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trine udlever designdrømmen med Morfo
Taastrup - 15. november 2018 kl. 18:03
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I et industrikvarter på Guldalderen i Hedehusene har designvirksomheden Morfo de sidste 10 år lavet unikt boliginteriør, der blandt andet bliver solgt i Illums Bolighis og Roskilde Designcenter.

Designer Trine Mervig drivkraften i den lille virksomhed, som får alle sine varer produceret i Danmark - og meget af det i lokalområdet.

Og det er et helt bevidst valg.

- Det er dyrere at få det lavet i Danmark, men så er jeg sikker på, at kvaliteten er i orden. Man får nogle finere detaljer og et super håndværk, og så er der en kortere leveringstid, end hvis det skulle fremstilles i Fjernøsten, fortæller Trine Mervig til DAGBLADET Roskilde.

Inspirationen til hendes design kommer mange steder fra.

- Det kan være alt fra ting, jeg ser, til et materiale, jeg får i hånden og tænker, »gad vide hvordan det ville være, hvis man lige bøjede der her«, siger hun og fortæller, at ideerne også kommer fra hendes eget liv og en hverdag med tre børn.

Mange af Trine Mervigs ideer har hun også mulighed for at få prøvet af i praksis, for Morfos nabo er hendes svogers og mands metalvarefabrik.

- Så på en måde har jeg et kæmpe modelværksted ude bagved, hvor jeg kan få prøvet nogle ideer af. Det er en kæmpe fordel, siger hun.

Det meste af virksomhedens salg sker fra Morfos egen netbutik, www.morfo.dk, men i år af Trine Mervig for første gang valgt at prøve kræfter med et stort fysisk julesalg i butikken i Hedehusene. Her er der én enkelt dag 50 procent rabat på alle interiør-varer.

- Vi er spændte på, om folk vil komme til et design-udsalg midt i et industrikvarter, men nu prøver vi. Jeg aner ikke, om der kommer 10 eller 100 mennesker, så det bliver spændende at prøve det af, siger Trine Mervig.

Udsalget finder sted på Guldalderen 30 i Hedehusene lørdag den 17. november klokken 10.00 - 16.00.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk