
Tre lokale initiativer benyttede den ekstra mulighed for at få del i socialudvalgets pulje til sociale indsatser. De såkaldte §18-puljemidler.
Og alle tre indsatser blev belønnet af udvalget og har fået økonomisk støtte.
Paraplyens Venner har søgt til to forskellige formål.
Paraplyens Venner har fået 15.000 kroner til udlevering af måltider til socialt udsatte i kommunen, blandt andet i bomiljøet Thorsholm samt til værnemidler til samme indsats.
Derudover har Paraplyens Venner modtaget 4000 kroner til transport i forbindelse med Værestedets idrætsarrangementer.
Også Kræftens Bekæmpelse Taastrup søger har fået del i midlerne. 6000 kroner får foreningen til at starte lokal patientstøttecafé.
Caféen er i øvrigt startet op i oktober og har fået navnet »Solsikken«. Caféen er placeret i Høje Taastrup bokseklubs lokaler ved Rønnevangshallen
Normalt uddeles der penge fra puljen to gange om året, men på grund af corona-situationen er antallet af ansøgninger faldet, og man lavede derfor en ekstra runde for at få uddelt lidt flere af de i alt 517.153 kroner, der er afsat til støtte til frivillige sociale indsatser i 2020. Nogle af pengene er øremærket, så i alt var der cirka 330.000 kroner tilbage.
På trods af en ekstra runde lykkedes det ikke at uddele alle de afsatte penge. Knap 27.000 kroner er der tilbage.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
Redaktionen
Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk