6. august 2021
Generelt er der stor opbakning til vaccination mod Covid-19, men i nogle områder er tilslutningen lavere. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Generelt er der stor opbakning til vaccination mod Covid-19, men i nogle områder er tilslutningen lavere. Foto: Anders Ole Olsen
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tre områder halter efter: Så mange booker ikke tid til vaccination

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Tre områder halter efter: Så mange booker ikke tid til vaccination
Taastrup - 14. juli 2021 kl. 11:41
Af Kasper Ellesøe

Vaccinationerne af borgerne i Danmark er i fuld gang, og flere end 41 procent af danskerne er færdigvaccinerede.

Generelt er tilslutningen til vaccinationsprogrammet mod Covid-19 høj, men der er også områder, der halter efter.

Tirsdag skrev DR, at Tingbjerg Sogn i København er det sogn med den laveste tilslutning til vaccinationsprogrammet i hele Danmark. Her har 40 procent af borgerne, der har modtaget en invitation, ikke bestilt tid til vaccination.

Men også tre sogne i Høje-Taastrup Kommune er i top 30 over sogne med lav tilslutning.

Høje-Taastrup Kirkes sogn er på ottendepladsen, hvor omkring 25 procent af dem, der har modtaget invitation, ikke har bestilt tid. Det svarer til 2078 borgere.

I Hedehusene Sogn (25. plads) er tallet 21 procent, hvilket svarer til 1166 borgere, mens det i Taastrup Nykirkes Sogn (29. plads) er 20 procent, hvilket svarer til 2060 borgere. Det viser tal fra Statens Serum Institut fra den 12. juli.

Det vides ikke, hvordan de øvrige fire sogne i kommunen klarer sig.

I de tre sogne er det i alt 5304 borgere, der er inviteret til vaccination, men som ikke har bestilt tid.

På landsplan der ifølge DR i gennemsnit 12,5 procent, der ikke har reageret på invitationen.

Bekymret for fertilitet

De tre sogne i Høje-Taastrup dækker blandt andet de tre almene boligområder Gadehavegård, Charlottekvarteret og Taastrupgaard og er områder, hvor der er en større andel af borgere med anden etnisk herkomst end dansk end andre steder.

Det vides dog ikke med sikkerhed, om det er borgere med adresse i disse områder, at borgerne venter med at bestille til vaccination, da det kun opgøres på sogneniveau.

DR har spurgt, Chalotte Willemann Stecher, der er speciallæge i infektionsmedicin og læge på indvandrermedicinsk klinik på Hvidovre Hospital, om hvad årsagerne kan være til, at der i visse sogne ikke er så stor tilslutning til vaccinationer.

Hun nævner blandt andet manglende information, selvom Sundhedsstyrelsen har udarbejdet materiale på forskellige sprog, men når mange i en befolkningsgruppe er analfabeter, kan det være en årsag, ligesom beboerne måske ikke får nyheder fra Danmark.

Og derudover er der også en anden mulig forklaring.

- På vores klinik er mange bekymrede for, at fertilitet bliver påvirket. Og det bakkes jo så op af, at gravide ikke anbefales at få vaccinen. Det er der jo en god forklaring på, men hvis man ikke har den information, kan man jo hurtigt tro, at der faktisk er noget med fertiliteten, siger Chalotte Willemann Stecher til DR.

Ugentlig status

Der er ikke lige så dårlig tilslutning til vaccinationsprogrammet i de tre sogne i Høje-Taastrup Kommune som for eksempel Tingbjerg, men sognene er stadig i top 30. Men det er ikke vurderingen, at der er særlige udfordringer i Høje-Taastrup Kommune.

Høje-Taastrup Kommune får ugentligt en status fra Statens Serum Institut, og på den seneste status fra 13. juli, viste det sig ifølge kommunen, at der i de syv sogne i kommunen er mellem 40 og 68 procent færdigvaccinerede borgere.

- På den baggrund vurderes det, at der ikke er markante skævvridninger, som slår igennem i vaccinationsandelen. Der kan i lige så høj grad være tale om, at forskellig alderssammensætning i sognene viser sig i tallene, lyder den umiddelbare vurdering fra sundheds- og omsorgscenteret i Høje-Taastrup Kommune, som også oplyser, at kommunen ikke er blevet kontaktet af sundhedsmyndigherne for at igangsætte særlige tiltag i udvalgte områder i kommunen.

41,1 procent af borgerne i Danmark er færdigvaccineret. I Høje-Taastrup er 39,9 procent færdigvaccineret, viser Statens Serum Instituts daglige opgørelse.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?