

Se billedserie
Høje-Taastrup: Pædagogernes fagforening BUPL er rasende over, at to skolepædagoger på Gadehaveskolen i Høje-Taastrup er blevet sat til at føre tilsyn med 68 børn i børnehaveklasserne, mens lærerne er lockoutet.
Det skriver fagbladet Børn&Unge.
De to pædagoger er kommet i klemme, fordi BUPL og Kommunernes Landsforening (KL) ikke kan blive enige om, hvor mange børn pædagogerne i skolen må passe, mens lærerne er lockoutet.
Michael Egelund, formand for BUPL Storkøbenhavn, er ikke i tvivl.
- Vi opfatter det som konfliktramt arbejde, og det gør vi i hvert fald ind til på torsdag, når Arbejdsretten har en afgørelse, og nok også efter, siger han til Børn&Unge og henviser til, at uenigheden mellem BUPL og KL er endt i Arbejdsretten.
Henrik Torry Rasmussen, centerchef for skolerne i Høje-Taastrup Kommune, mener til gengæld, at kommunens fremfærd er helt forsvarlig.
- Pædagogerne fører tilsyn. De laver ikke noget pædagogisk tilbud, de fører tilsyn. Og de er i forvejen en del af børnehaveklassekonceptet, siger han til fagbladet Børn&Unge.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
Redaktionen
Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk