19. september 2019
To mænd med østeuropæisk oprindelse er varetægtsfængslet, fordi de er mistænkt for butikstyveri i City 2. Foto: Jørgen C. Jørgensen
To mænd med østeuropæisk oprindelse er varetægtsfængslet, fordi de er mistænkt for butikstyveri i City 2. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To mænd på over 60 år er varetægtsfængslet for butikstyveri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To mænd på over 60 år er varetægtsfængslet for butikstyveri
Taastrup - 19. august 2019 kl. 13:41
Af AF Kasper Ellesøe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To mænd af østeuropæisk oprindelse er blevet varetægtsfængslet på grund af mistanke for butikstyveri, som blev begået fredag den 16. august omkring klokken 18 i City 2.

De to mænd, der er født i henholdsvis 1954 og 1958, blev tilbageholdt af personalet i en tøjbutik, hvor de er mistænkt for at have stjålet tøjgenstande for omkring 5500 kroner samt noget mere, hvor værdien endnu ikke er opgjort.

Vestegnens Politi blev tilkaldt og anholdt de to mænd, der lørdag blev varetægtsfængslet ved et grundlovsforhør ved Retten i Glostrup.

Udover tøjgenstande for de 5500 kroner havde de også genstande i deres bil, som mistænkes at kunne være tyvekoster, ligesom politiet mener at vide, at de to mænd havde været i City 2 i tre dage i træk.

Da der derfor er tale om flere forhold, hvor de to er under mistanke, mente dommeren, at det var nok til at varetægtsfængsle de to mænd.

Den ene mand, som er født i 1954 har ingen bopæl i Danmark og derfor ingen tilknytning til landet. Han blev varetægtsfængslet for at forhindre, at han forlader landet, mens politiet efterforsker sagen. Han nægtede sig skyldig.

Den anden mand, der er født i 1958, er bosiddende i Danmark og har tilknytning til landet. Men da han er tidligere straffet for lignende kriminalitet, valgte dommeren at varetægtsfængsle manden, fordi der er en risiko for gentagelse. Han erkendte butikstyveriet, men nægtede, at han havde begået det sammen med den første mand.

De to mænd er indtil videre varetægtsfængslet frem til den 30. august.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk