21. oktober 2018
Tidligere byrådsmedlem for SF i Høje-Taastrup, Conny Trøjborg Krogh, bliver ny bestyrelsesformand på Kroppedal Museum.
Tidligere byrådsmedlem for SF i Høje-Taastrup, Conny Trøjborg Krogh, bliver ny bestyrelsesformand på Kroppedal Museum.
Foto: Fotograf Aasmul
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tidligere politiker skal stå i spidsen for museum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidligere politiker skal stå i spidsen for museum
Taastrup - 21. september 2018 kl. 14:30
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det bliver folkeskolelærer og tidligere byrådsmedlem for SF, Conny Trøjborg Krogh, der fremover skal stå i spidsen for bestyrelsen på Kroppedal Museum. Conny Trøjborg Krogh overtager posten som bestyrelsesformand fra museumsinspektør på Nationalmuseet, Niels Engberg, efter at Byrådet i Høje-Taastrup og kommunalbestyrelsen i Albertslund enstemmigt vedtog det nye formandsskifte.

Med den nye formand har Kroppedal Museum fået en garvet, politiker, der sammen med museets ledelse skal stå i spidsen for museets ambitioner om at nå ud til et bredt publikum.

Til de kommende opgaver hører blandt andet ansættelsen af en ny museumschef efter at Lars Buus, forlod stillingen tidligere på året.

Vigtigt at høre til
Kroppedal Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk museum, der med udgangspunkt i arkæologi og nyere tids historie forsker i- og formidler menneskers vilkår og historie på Københavns Vestegn og i det østlige Sjælland. Museet varetager også formidlingen af den danske astronomihistorie med særligt fokus på de opdagelser, der knytter sig til den danske astronom Ole Rømer.

Conny Trøjborg Krogh ser frem til arbejdet og siger:

- Min ambition er, sammen med Kroppedal Museum, at sikre, at flest mulige borgere i lokalkommunerne bruger museet eller museets lokalarkiver, og at de får en god oplevelse. Det er vigtigt, at kende sit lokalområdes historie, mærke historiens vingesus og føle, at man hører til her.

Administrationschef og konstitueret museumschef på Kroppedal Museum, Lene Torrild, glæder sig også til samarbejdet, som hun har store forventninger til:

- At vi nu får en bestyrelsesformand, der både er bosiddende i vores kommune og kender det politiske landskab indgående, er et ønskescenarie for vores museum, hvor vi gerne vil skabe flere og tættere forbindelser til lokalsamfundet.

Lukket indtil til foråret
På Kroppedal Museum arbejder man for tiden bl.a. med rekonstruktionen af verdens længste vikingevej og -bro samt åbningen af en ny vikingeudstilling, der åbner i foråret 2019. Derfor holder Kroppedal Museum lukket frem til 1. marts 2019.

I mellemtiden kan man deltage i særarrangementer på- og omkring museet, samt på museets arkiver. De øvrige medlemmer af bestyrelsen på Kroppedal Museum er:

Jette Kammer Jensen (næstformand), Lars Falsig Pedersen, Rasmus Bugge Jensen, Finn Søder, Per Gustafsson, Klaus Myntzberg og Ulla Lund Hansen.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk