23. november 2017
Tidligere undervisningsminister Tina Nedergaard stiller op for Venstre i Høje-Taastrup. Her er hun sammen med spidskandidat Flemming Andersen.
Tidligere undervisningsminister Tina Nedergaard stiller op for Venstre i Høje-Taastrup. Her er hun sammen med spidskandidat Flemming Andersen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tidligere minister vil i byråd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidligere minister vil i byråd
Taastrup - 13. september 2017 kl. 12:37
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tidligere undervisningsminister Tina Nedergaard stiller op for Venstre i Høje-Taastrup ved byrådsvalget den 21. november.

Det skriver DAGBLADET Roskilde onsdag.

- Den politiske debat optager mig jo stadig, og jeg vil gerne bidrage til Venstres arbejde i Høje-Taastrup, siger Tina Nedergaard.

Den tidligere undervisningsminister er med på den kandidatliste, som Venstre i Høje-Taastrup netop har offentliggjort. Listen tæller otte kandidater, med nuværende byrådsmedlem Flemming Andersen som spidskandidat.

Tina Nedergaard, der er uddannet cand.scient.pol, sad i folketinget for Venstre i årene 2001-2015, hvor hun blandt andet var partiets finansordfører og undervisningsminister.

Tina Nedergaard flyttede efter valget i 2015 - hvor hun ikke opnåede genvalg - til Sengeløse sammen med sin datter, og lagde under sin valgkamp ikke skjul på, at hun var begejstret for området og for at være på Vestegnen. Det er hun stadig.

- Jeg kan virkelig godt lide hele kulturen her i området, og det er da også derfor, at det er attraktivt for mig at stille op til byrådet, siger Tina Nedergaard, der i dag arbejder som selvstændig konsulent og er samlevende med Henrik Hyldegård Hansen, der ejer JH Planter.

Tina Nedergaard afviser, at opstillingen »bare« er et springbræt mod igen at blive kandidat til folketinget.

- Sådan ser jeg det slet ikke. Jeg er optaget af det nære - ligesom jeg er det i hverdagen, hvor jeg er engageret på forskellig vis. For et par år siden var jeg overbevist om, at partipolitik var et afsluttet kapitel for mig, men som tiden er gået, er lysten kommet tilbage. Min vigtigste motivation for at stille op er imidlertid, at jeg mener, at der ganske alvorlige udfordringer ikke mindst i vores kommune i forhold til folkeskolen og ungdomsarbejdet. Det er ikke tilfredsstillende, at så mange forlader skolen uden mod på eller lyst til videre uddannelse og beskæftigelse. Det giver store sociale udfordringer, og jeg vil gerne bakke op om det store arbejde, som vores nuværende byrådsmedlem Flemming Andersen har ydet, ikke mindst på dette område. Ligeledes håber jeg på, at jeg med mit netværk på Christiansborg kan være med til at sætte fokus på de store problemer, som en høj koncentration af ikke-etniske danskere i kommunen har, fortæller Tina Nedergaard.

- Og så stiller jeg op, fordi jeg virkelig gerne vil vælges til byrådet, tilføjer hun.

Venstre havde sit opstillingsmøde i foråret, hvor de tre øverste kandidater blev placeret, med siddende byrådsmedlem Flemming Andersen som spidskandidat. Siden har bestyrelsen arbejdet på at samle et stærkt hold, og det er nu lykkedes.

Venstres spidskandidat Flemming Andersen glæder sig over det hold, han skal lede frem mod valget.

- Vi har arbejdet på at få en bredt sammensat liste og vi mener helt bestemt, at vi har sat et stærkt hold. Og med en tidligere undervisningsminister på holdet, spiller vi nu et stærkt hold endnu stærkere. Det, sammenholdt med den politiske linje som Venstre har lagt lokalt, vil det forhåbentligt også betyde, at vi ved valget får opbakning til flere mandater i byrådet, siger Flemming Andersen.

Venstre har valgt sideordnet opstilling, hvilket betyder, at de personlige stemmer er afgørende.

- Vi er meget glade for den samlede liste som repræsenterer både forskellige geografiske områder i vores kommune, men også består af mennesker med meget forskellig baggrund, siger Lisbeth Kjærholt, som er formand for Venstre i Høje-Taastrup Kommune.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk