22. april 2019
Isabel Schwartzbach, som kommer fra Jyllinge, skal spille hovedrollen som Maria, når musicalen The Sound of Music skal opføres i amfiteatret i Hedeland til juni 2019. Foto: Simone Thorsteinsson
gallery icon

Se billedserie

Isabel Schwartzbach, som kommer fra Jyllinge, skal spille hovedrollen som Maria, når musicalen The Sound of Music skal opføres i amfiteatret i Hedeland til juni 2019. Foto: Simone Thorsteinsson
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: The Sound of Music i kæmpe udendørs opsætning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

The Sound of Music i kæmpe udendørs opsætning
Opdateret 10. december 2018 kl. 11:12
Taastrup - 10. december 2018 kl. 09:53
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I anledning af 60 års jubilæet for verdenspremieren på Broadway bliver musicalen The Sound of Music i 2019 opsat i amfiteatret i Hedeland.

arrow Læs også: The Sound of Music: Så er de syv von Trapp-børn fundet

Den nye opsætning af Rodgers og Hammersteins udødelige musical-klassiker får premiere den 20. juni og bliver opført seks gange.

Et stort og stærkt cast anføres af Isabel Schwartzbach som Maria, Morten Hemmingsen som Kaptajn von Trapp samt Tommy Kenter, Elsebeth Dreisig og mange flere.

Det er første gang, Hedeland Amfiteater lægger scene til en musicalproduktion, men det er forhåbentlig ikke sidste gang, hvis man spørger folkene bag, Miolto Arts & Music.

- Vi håber, at det bliver så stor en succes, at vi kan opsætte en ny forestilling hvert år. Det er i hvert fald vores ambition, siger Michael Morelli fra selskabet.

Og det er ingen tilfældighed, at det lige netop er The Sound of Music, der er på programmet som første forestilling.

- Den musical passer bare så godt til det lokale venue og de smukke omgivelser i Hedeland. Den vil gøre sig rigtig flot i amfiteatret, siger Michael Morelli med henvisning til de grønne skrænter og flotte natur, der omgiver teatret.

Lokal forankring

Musicalen bliver opført i Hedeland, der er ejet af Høje-Taastrup, Greve og Roskilde kommuner, og den lokale forankring af musicalen er vigtig for arrangørerne. Derfor er der blandt andet planer om at oprette et folkekor, som sangere fra lokalområdet til marts kan søge optagelse i, og som også kan få en tilbagevendende rolle i kommende opsætninger.

Derudover vil arrangørerne gerne samarbejde med lokale foreninger om diverse opgaver, som man for eksempel kender det fra Opera Hedeland, hvor det er lokale idrætsforeninger, der tjener penge på at hjælpe med parkering, billetering, programsalg etc.

Og så er det håbet, at nogle af rollerne som de syv von Trapp-børn kan bliver spillet af lokale børn, og derfor laver Miolto Arts & Music lokale auditions i januar.

Erfarne folk bag

Miolto Arts & Music, som står bag den nye musical-opførelse, er grundlagt af Ole Justesen, Tonny Borup Mortensen og Michael Morelli, som tilsammen har mange års erfaring inden for musik- og teaterproduktion, ledelse, teaterdrift, agentvirksomhed og økonomi - blandt andet fra opgaver og projekter på Fredericia Teater, Den Jyske Opera, i Tivoli Artists, i Crescendi Artists, koncerter i Tivolis Koncertsal m.m.

- Vi har længe barslet med at skabe en stor udendørsopsætning af The Sound og Music, og vi er fantastisk glade for, at det er lykkedes at indgå et samarbejde med I/S Hedeland og alle de lokale kræfter i området. Vi er også lykkelige for, at det er lykkedes at samle et drømmehold både på og bag scenen, og vi ser frem til at præsentere en af verdens mest elskede musicals i en ny, vital produktion i de fantastiske omgivelser omkring Hedeland Amfiteater, siger Ole Justesen på vegne af holdet.

Et stærkt cast er klar

I en af de mest berømmede kvindelige musical-partier som Maria får Isabel Schwartzbach én af sine allerstørste roller til dato. Hun har en BA fra Syddansk Musikkonservatorium fra 2013 og debuterede samme år som Maria i West Side Story på Jysk Musikteater. Hun har tidligere i år spillet samme rolle på Aarhus Teater og Aalborg Teater, ligesom hun har spillet Cosette i Les Misérables på Aarhus Teater og haft roller i Beauty and the Beast, The Sound of Music og Jekyll and Hyde. Netop nu spiller hun Christine i The Phantom of the Opera på Det Ny Teater.

Over for hende kan publikum se frem til at opleve Morten Hemmingsen som Kaptajn von Trapp. Han er uddannet fra Odense Teaterskole i 2005 og har siden medvirket i en lang række film og teaterforestillinger. Morten blev i 2013 landskendt, da han spillede Morten Enevoldsen i den første sæson af TV2's Badehotellet; en rolle han har spillet i alle fem sæsoner af serien.

Den godhjertede, men opportunistiske husven og impresario Max Detweiler spilles af Tommy Kenter, og den berømte rolle som Abbedissen synges af sopranen Elsebeth Dreisig.

Resten af castet offentliggøres løbende. Udover hovedcastet medvirker også et stort folkekor, et dusin børn og et 15-personer stort orkester med musikere fra Danmarks Underholdningsorkester under ledelse af dirigent Andreas Vetö.

Den nye opsætning af The Sound of Music iscenesættes af Frank Rubæk, der gennem mange år har instrueret en lang række store musicalproduktioner, mens scenografien skabes af veteranen Nina Schiøttz.

Sound og Music opføres i Hedeland Amfiteater fra 20.-29. juni 2019. Billetter koster 300 - 525 kroner, og billetsalget er startet i dag.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk