24. marts 2019
På billedet ses Oliver Wulff Rasmussen til venstre.
På billedet ses Oliver Wulff Rasmussen til venstre.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Taastrupfægter blander sig med Sjællands bedste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Taastrupfægter blander sig med Sjællands bedste
Taastrup - 07. april 2016 kl. 07:09
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den nystartede fægteklub Taastrup Fægteklub har på rekordtid fået en række ungdomsfægtere til både at finde entusiasme og glæde ved fægtesporten. Resultaterne af træningen begynder nu også at komme.

I weekenden deltog otte-årige Oliver Wulff Rasmussen i tredje afdeling af MM Vision Cup, der denne gang blev afholdt i Kalundborg. I de forrige afdelinger har Taastrup Fægteklub deltaget med tre fægtere, men denne gang måtte Oliver repræsentere klubben alene.

Til gengæld viste Oliver Wulff Rasmussen, at han godt kan matche de bedste fægtere på Sjælland, når han er fokuseret.

12 fægtere var mødt op i Miniorer, der er yngste gruppe i fægtesporten. Fægterne var delt op i to grupper med seks fægtere og indledende runde anbragte Oliver i gruppe med Danmarksmesterskabernes anden- og tredjebedste drenge og andenbedste pigefægter.

Oliver Wulff Rasmussen havde heldigvis en blød start, hvor han fik to sejre over fægtere fra Slagelse og Kalundborg, inden han kom på de hårde opgaver. Venstrehåndede Oliver viste i sin tredje kamp mod Signe Winterberg Poulsen, at når koncentrationen er i top, så kommer resultaterne også for ham. En lidt afventende taktik, hvor Oliver stak udvendigt i sin modstanders handske, bragte hurtigt Oliver på 4-1. Og selv om Signe kom godt tilbage, kunne Oliver med et langt udfald og et stød i brystet sikre sig en vigtig sejr.

I fjerde kamp sikrede Oliver Wulff Rasmussen sin første turneringssejr mod ranglistens nummer et, Johannes Andersson. Johannes der elsker tætte infights og er en lynhurtig fægter, blev overrasket af, at Oliver holdt ham på afstand og sikrede et par point fra start. Og i en tæt kamp, der var 'De tre musketerer' værdig, sikrede Oliver sig en ny 5-4 sejr. På trods af et knebent 5-4 nederlag i sidste runde, kunne Oliver trække sig tilbage fra den indledende som en overraskende nummer 1 i sin pulje.

I Finalerunden skulle Oliver endnu en gang op mod de tre dygtige fægtere, men nu var Danmarksmesteren for piger, Emilie Præstegaard Andersen, også at finde som modstander.

Her erfarede Oliver så, at ud over en dyb koncentration, så kræver fægtesporten også stor udholdenhed, hvilket de et år ældre modstandere håndterede lidt bedre. På trods af en ny flot sejr over ranglistens nr. et samt yderligere 1 sejr, måtte Oliver nøjes med fjerdepladsen i gruppen.

På tværs af alle årgange havde Oliver placeret sig på en flot sjetteplads efter de første to runder, og mon ikke dagens resultater holder ham helt i top i MM Vision Cup, hvor mere end 70 fægtere har deltaget i forårets stævner.

Skulle du have lyst til at fægte mod Oliver eller en af de andre seje fægtere fra Taastrup Fægteklub, kan du hver fredag mellem kl. 16.30 og 18 besøge Taastrup Fægteklub i gymnastiksalen på Parkskolen. Det eneste, der kræves, er kampgejst og gå på mod, så er fægtebørnene fra Taastrup klar til at udfordre dig.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk