27. juli 2021
Medborgerhuset som det ser ud i dag i Taastrup. Bygningen er fra 1902, men inden da lå her en anden bygning, som brændte. Alle dage har det dog været samlingssted af en art. Foto: Stina Felby Egerup
gallery icon

Se billedserie

Medborgerhuset som det ser ud i dag i Taastrup. Bygningen er fra 1902, men inden da lå her en anden bygning, som brændte. Alle dage har det dog været samlingssted af en art. Foto: Stina Felby Egerup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Taastrup: De gamle huse fortæller en bid af byens historie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Taastrup: De gamle huse fortæller en bid af byens historie
Taastrup - 16. marts 2021 kl. 16:12
Af Lisbeth Jansen

Mange gamle huse fortæller hver især en lille bid af en bys historie - fra det gamle domhus til det lille teater, til medborgerhuset og den gamle politistation.

arrow Læs også: Frie bønder og en fattig dronning: Gå på opdagelse i historiske Hørsholm

Det gør sig også gældende i centrum af Taastrup, så når man alligevel befinder sig på Taastrup Hovedgade eller en af sidegaderne, kan man føje et ekstra aspekt til den hyggelige stemning på shoppeturen og lave sin egen lille byvandring.

Taastrup Hovedgade har været centrum for byens liv siden 1900-tallet, hvor handel og håndværk efterhånden havde slået sig ned langs gadens forløb. Vejen fik sit nuværende navn i 2003, men blev faktisk anlagt helt tilbage i 1788 med navnet Køgevej. De første mange år lå her intet andet end en smedje, før jernbanen blev anlagt og pustede liv til byudviklingen.

I det følgende vil der blive fokuseret på bygninger langs nutidens handelstrøg, der i et eller andet omfang har haft en offentlig funktion og derfor fortæller om den gamle stationsby Taastrup.

Byens bygning

I hjertet af bymidten ligger Domhustorvet, der gennem tiden har været et festligt samlingssted - eksempelvis til de traditionsrige juletræstændinger eller til lysshows de senere år under Vestegnens Kulturuge.

Den store røde murstensbygning med de mange vinduespartier, der i dag huser Taastrup Bibliotek, har ikke altid været fuld af skønlitteratur, læsehjørner og computere til opslag. Faktisk har hovedbiblioteket kun haft sin lokation her siden 2010.

For at lære mere om bygningens oprindelige formål, skal vi tilbage til slutningen af 1930'erne, hvor kommunen besluttede at bygge et nyt rådhus, der også var politistation. Det var en arkitekt ved navn Theodor Petersen, der fik opgaven. Efter omkring 40 år som rådhus var bygningen blevet for lille til formålet i slutningen af 1970'erne, og et nyt rådhus blev bygget og indviet i starten af 1980'erne - dét, der lidt tid endnu er byens rådhus på Bygaden i Høje Taastrup.

Efter en del forslag fik den efterladte bygning på torvet den funktion, som pladsen er opkaldt efter. Retten i Taastrup flyttede ind i 1985. Senere i 2007 blev Retten lagt sammen med Vestegnens øvrige i Glostrup, og biblioteket flyttede ind i 2010.

Endnu et rådhus

Inden byvandringen går videre mod nord, så gå få meter ned ad Gasværksvej ved siden af biblioteket og find den mindre røde murstensbygning, hvor teksten »Høje Thorstrup Kommune« står på muren sammen med årstallene 1908 og 1928.

Det første markerer året for bygningens opførsel, det andet er året for en udvidelse. Denne bygning har også kunnet kalde sig rådhus - eller kommunekontor - faktisk var det byens første. Nærmere bestemt fra 1908 til 1938.

Men da bygningen i slutningen af 1930'erne var blevet for lille, så det dengang nye rådhus dagens lys et stenkast væk.

Den gamle biograf

Knap 300 meter mod nord fra Domhustorvet ligger sidegaden Fredensvej. Her finder man en farverig rød bygning med blå døre og det universelle figurative symbol på skuespil og teater, nemlig to masker med en glad og sur mund.

Og ganske rigtigt er bygningen hjemsted for Taastrup Amatørscene (TAS). Det har det været siden 1982. Men inden da havde det en anden kulturel funktion. Det var nemlig byens biograf.

Bygningen er opført i 1927, og her lå Taastrup Kino med biografdirektør H. Christian Nielsen og senere hans datter i spidsen.

På Fredensvej finder man se Taastrup Amatørscene, som har hjemsted i det, der tidligere var Taastrup Kino. Her er det et arkivfoto fra 2014.

I biografsalen var der plads til cirka 200 personer, og på 1. salen var en lejlighed til biografejeren.

Det var konkurrencen fra større biografer, der fik Taastrup Bio til at lukke ned, men bygningen blev først købt af kommunen, og senere overtog amatørteatret.

Huset med mange navne

Slipper man tankerne om kulturen, går tilbage på Taastrup Hovedgade og vender snuden mod stationen, så støder man først på vejkrydset ved Parkvej, lige der hvor butikkerne momentalt tynder ud.

Her ses en mastodont af en bygning på den anden side af krydset i østlig retning, nemlig det hvide hus med det sigende skilt under taget: »Medborgerhuset«

I dag er bygningen et multifunktionelt kulturhus, hvor mange har deres gang, når coronaen ellers tillader det.

Og selvom det altid har været en slags mødested, så har det før været brugt anderledes.

Taastrup Nykro blev bygget i midten af 1840'erne, hvor Medborgerhuset ligger i dag. Den var en filial til Roskildekroen ved Roskildevej og blev brugt som kro, posthus og stop på hestevognsruten mellem København, Køge og det øvrige Sjælland.

I 1902 brændte Taastrup Nykro ned. Ejeren var hurtig til at genopbygge, og senere samme år kunne han indvie den nuværende bygning, som på det tidspunkt var Danmarks største landevejskro.

Mellem 1910 og frem til 1937 bliver kroen købt og solgt flere gange, indtil den ender på Svend Lipperts hænder. Nu hed kroen Hotel Taastrup Nykro, men da der var navnesammenfald med en anden kro i hovedstadsområdet, opkaldte Lippert nu huset efter sig selv, så det kom til at hedde Hotel Lippert fra 1943.

Ved Taastrup Torv finder man stenen til minde om, at jernbanen kom til Taastrup i 1847. Foto: Kenn Thomsen

I 1958 solgte Svend Lippert hotellet til Hovedstadens Brugsforening, der havde planer om en stor forretning. Lippert forblev dog forpagter af hotel og restaurant, og hans søn overtog efter ham.

I slutningen af 1970'erne var det egentlig meningen, at bygningen skulle rives ned, men der var stemning i byen for at bevare den, og kommunalbestyrelsen besluttede i 1981 at bevare og renovere bygningen, så den kunne blive et medborgerhus, og som sådan blev den indviet i 1984.

Ved at se over på den anden side af vejen, bliver man i øvrigt mindet om en af de vigtigste årsager til, at stationsbyen Taastrup overhovedet opstod i sin tid, nemlig jernbanen.

Udover selve togskinnerne, så står der en 150-års mindesten for etableringen af stationsbyen på det nordvestlige hjørne i krydset Taastrup Hovedgade og Parkvej - lige overfor Medborgerhuset. Stenen skal minde om, at jernbanen hertil i 1847 og efterhånden bragte indbyggere med sig.

arrow Frederikssund: Tag på kunstudstilling i det fri
16. marts 2021 kl. 05:30 Opdateret: kl. 20:02
arrow Skælskør: På vandring i historisk købstad med dramatisk fortid
13. marts 2021 kl. 09:09 Opdateret: kl. 13:00
arrow Hillerød: Se de elskede huse til fods i byen
13. marts 2021 kl. 09:02 Opdateret: kl. 18:11

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?