12. december 2017
Billedet er fra en tidligere kamp. Foto: Egon Sahl Pedersen
Billedet er fra en tidligere kamp. Foto: Egon Sahl Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: TFC hentede ét point mod tophold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TFC hentede ét point mod tophold
Taastrup - 11. oktober 2017 kl. 07:21
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

TFC spillede lørdag den 7. oktober på hjemmebane mod ét af rækkens tophold - Holbæk.

TFC havde virkelig revanche til gode, idet det blev til et nederlag på 2-6 i sæsonens første kamp i Holbæk.

TFC's selvtillid fik heldigvis et nøk opad efter sejren i sidste uge i Karlslunde.

Kampen var helt lige fra kampens start med udmærket spil af begge hold, men allerede efter ni minutter bragte Holbæk sig foran med 1-0. TFC kom hurtigt igen og efter 13 minutter udlignede TFC til 1-1. Tonni Adamsen spillede med en god dyb stikning Julius Lip alene med målmanden midt for mål. Lip sparkede behersket bolden over målmanden og i mål.

Også i den følgende periode var spillet meget lige, men efter ca. 20 minutter overtog Holbæk mere og mere af spillet. Holbæk tilspillede sig nogle få målchancer, men TFC's forsvar var godt organiseret. Hvis Holbæk kom igennem til afslutninger, var målmand Mads Henriksen på sin plads og greb godt ind i spillet.

Mod 1. halvlegs slutning kom TFC igen bedre med i spillet og efter 43 minutter blev Julius Lip spillet fri alene med målmanden, men Holbæks målmand reddede det farlige forsøg. Mickey Mikander fik chancen på riposten, men han sparkede bolden over mål. Holdene kunne herefter gå til pause med en uafgjort stilling på 1-1.

Efter 49 minutter havde Holbæk en farlig chance. Efter et perfekt indlæg fra venstre side headede en Holbæk-spiller bolden over mål fra tæt hold.

Efter 59 minutter var det TFC, der var farlige. Mickey Mikander udnyttede sin gode fysik i en mand til mand situation i højre side og var tæt på at bringe sig fri alene med målmanden, men mistede desværre lige et skridt lige da han skulle til at afslutte og den store chance løb ud i sandet.

Efter 66 minutter havde Holbæk en meget stor chance. En Holbæk-spiller driblede sig fri på baglinien og afleverede med bolden ind til en medspiller, hvis skud dog blev rettet af og gik til hjørnespark. Efter 73 minutter havde Tonni Adamsen et meget farligt hovedstød, men Holbæks målmand reddede bolden helt ude ved stolpen.

Efter 90 minutter havde Holbæk en gigantchance for at afgøre kampen. En Holbæk-spiller bragede til bolden fra kort afstand, men med en fantastisk fodparade reddede Mads Henriksen det farlige forsøg. To minutter senere var Holbæk farlige igen, men denne gang var Silius Motlach på plads og reddede skuddet på selve mållinien.

Fire minutter inde i overtiden var det TFC, som var tæt på at afgøre kampen, da Mathias Carlsen havde et hovedstød fra meget kort afstand, men denne gang reddede en Holbæk bolden på målstregen.

Kort efter fløjtede dommeren kampen af efter en udmærket kamp, som sluttede uafgjort 1-1. Holbæk havde en nok noget overvægt i spil og chancer, men TFC leverede en rigtig flot indsats og havde også mange målchancer. Det var navnlig dejligt at se, hvordan holdet har fået forsvaret stabiliseret efter en periode, hvor TFC har måttet indkassere mange mål imod sig. TFC tilspiller sig pænt mange målchancer. Vi tror på, at den positive udvikling fortsætter i de kommende kampe.

Næste kamp spilles på lørdag den 14. oktober klokken 13.00 på udebane mod Stenløse, som TFC slog med 5-0 i sæsonens anden kamp. Stenløse har efter den kamp gjort det rigtig stærkt og ligger nu nr. fire i rækken. Næste hjemmekamp spilles lørdag den 21. oktober klokken 14.00, hvor rækkens absolutte tophold Slagelse kommer på besøg.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk