20. april 2019
Charlottentotterne opfører stykket "Syndflod". Foto: Charlottentotterne
Charlottentotterne opfører stykket "Syndflod". Foto: Charlottentotterne
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Syndflod rammer byen: Grotesk komedie om religiøsitet, spiritus og desperation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Syndflod rammer byen: Grotesk komedie om religiøsitet, spiritus og desperation
Taastrup - 25. marts 2019 kl. 19:15
Af Kasper Ellesøe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Amatørteatergruppen Charlottentotterne er i slutningen af marts tilbage med et skuespil i den gamle stationsbygning i Hedehusene

Her vil gruppen opføre skuespillet »Syndflod« af Julie Kirkegaard.

Stykket handler om tre meget forskellige kvinder, som mødes i et sommerhus for at tilbringe en aften sammen. De kommer hver især med deres eget ønske for aftenen - og med hver deres meget forskellige syn på Gud og Livet.

Det kommer der en ganske begivenhedsrig aften ud af, for Jacqueline siger, at hendes far er Gud ,og det kan Sarah, der engang har set en engel i en ambulance, ikke tåle at høre. Ruth er uhelbredelig syg af kræft og forsøger bare at holde sammen på det hele. De tre kvinder får diskuteret i »Syndflod«, er en grotesk komedie om religiøsitet, spiritus og desperation.

Instruktør og formand for Charlottentotterne, Lars Hansen, ser frem til at underholde publikum.

- Der er tale om et humoristisk, men også seriøst stykke, som vil give stof til eftertanke, siger Lars Hansen og fortsætter.

- Det lyder banalt, men det er alvorligt, og derfor er vi også nødt til at have en aldersgrænse på 15 år, siger han.

Jacqueline spilles af Hanne Grøn Rügge, Sarah spilles af Karina Grøn og Ruth spilles af Susanne Sørensen.

Charlottentotterne opfører »Syndflod« 28., 29. og 30 marts i den gamle stationsbygning på Hedehusene Station.

Læs mere på www.charlottentotterne.dk, hvor der også kan bestilles billetter.

Det rygtes i øvrigt, at forfatteren til stykket, Julie Kirkegaard, dukker op på en af spilledagene.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk