25. november 2020
Her ses fødselar Sven Ziegler sammen med sin hustru i en tidligere anledning på en valgaften for kommunalvalget.Foto: Stina Felby Egerup
Her ses fødselar Sven Ziegler sammen med sin hustru i en tidligere anledning på en valgaften for kommunalvalget.Foto: Stina Felby Egerup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sven Ziegler fylder 85 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sven Ziegler fylder 85 år
Taastrup - 20. oktober 2020 kl. 10:44

I dag, tirsdag den 20. oktober kan Sven Ziegler fejre sin 85 års fødselsdag.

Sven Ziegler har siden 1977 boet i Taastrup og var fra 1995 til 2005 præsident for Østre Landsret. I Høje-Taastrup er han dog også kendt, fordi han er far til byens borgmester Michael Ziegler.

Før han tiltrådte den store stilling i Østre Landsret, var Sven Ziegler byretsdommer i København og siden landsretsdommer fra 1982. I sine ti år i spidsen for Østre Landsret måtte han forsvare retten mod kritik fra forsvarsadvokater, der kaldte landsretten for et gummistempel, når politiet kærede en løsladelse fra byretten.

Kritikken regnede f.eks. ned over landsretten i den såkaldte Plejebosag om 22 påståede drab på et københavnsk plejehjem. Her varetægtsfængslede landsretten en sigtet kvinde, som byretten havde løsladt. Og hun blev kort efter løsladt igen af Højesteret. Men Ziegler afviste gummistempelbeskyldningen som »absurd«.

Som den administrative leder af retten tog han kampen op mod landsretternes lange ventetider, og det resulterede i, at Østre Landsret i hans tid voksede til de 24 afdelinger, den omfatter i dag.

Mens han var landsdommer var Sven Ziegler forhørsleder i tjenestemandsundersøgelsen vedrørende redningsfartøjet RF2's forlis. Og han var også formand for den kritiserede undersøgelseskommission under Østre Landsret, der i 1994 frikendte de danske myndigheder for at have tvangsforflyttet grønlandske fangere i Thule i 1953 efter anlæggelsen af den amerikanske Thule-base.

Da fangerne senere anlagde sag mod staten, blev sagen behandlet af Vestre Landsret, der omgjorde Ziegler-udvalgets konklusion, så fangerne alligevel fik erstatning.

I løbet af den juridiske karriere har Sven Ziegler blandt mange andre hverv og tillidsposter også været medlem af Den Særlige Klageret, Landsskatteretten og bestyrelsen for Dommerforeningen.

Som nyuddannet jurist indledte Ziegler karrieren med et par år i Undervisningsministeriet, men allerede i 1961 søgte han over i Justitsministeriet, hvor han var i 12 år. Fra 1973-1977 rådgiver i EF i Bruxelles, inden kan han blev dommer i Københavns Byret.

Som pensionist har Sven Ziegler fået tid til at dyrke sin store interesse for sprog, hvilket blandt andet betyder, at han er blandt de få, der behersker kunstsproget esperanto. Men han har blandt andet også været aktiv i juristernes og økonomernes fagforening, Djøf, hvor var formand.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?