16. november 2018
Knud Milos malerier har et stænk af tegneserie.
gallery icon

Se billedserie

Knud Milos malerier har et stænk af tegneserie.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Surreal Kontrast i Hedehuset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Surreal Kontrast i Hedehuset
Taastrup - 06. november 2018 kl. 15:49
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kunstforeningen Humlen holder 10. november kl. 13.00 fernisering på udstillingen 'Surreal Kontrast' med de to surrealistiske kunstnere Mette Malmberg Juul og Knud Milo Diemer i Hedehuset, Hovedgaden 371. Knud Milo Diemer er lokal kunstner fra Hedehusene, mens Mette Malmberg Juul er fra Gudumholm i Nordjylland.

Mette Malmberg Juuls surreale stil er særegen, med et sanseligt, enkelt og poetisk udtryk. På den ene side åbenbarer hendes væsener, som er en blanding mellem menneske og natur, sig for os lige der på billedfladen og på den anden side er de svære at begribe. Hvad vil de sige os? Hvad betyder de? Det er som om der er noget universelt på spil. Mette er selvlært billedkunstner. Hun har altid været optaget af at lave billeder og har taget forskellige tegnekurser, samt tegnet croquis. For ca. fem år siden besluttede hun at arbejde mere systematisk med sine billeder og satte et mål om, at der skulle males et billede om ugen. Den prioritering førte til, at billederne er blevet mere sammenhængende i tema og udtryk.

Knuds billeder er surrealistiske. Billeduniverset er narrativt, fyldt med personlige symboler med stænk af tegneserie og af og til små referencer til andre kunstneres værker. Knud fortolker hverdagen, hvor han forholder sig til det nære og personlige. Alle billeder er i akryl og teknisk set gøres der brug af alt lige fra pensel til airbrush, spray, tryk til tekstur og der eksperimenteres stadig. Om sine malerier siger Knud Milo Diemer:

- Jeg vil gerne have, at mine billeder er enkle, men alligevel maner til eftertanke, og at de indeholder flere lag som først åbenbares når betragteren tager sig tiden til at observere og fundere. Jeg prøver at finde en balance mellem hjerte og hjerne, glæde og raseri, lykke og sorg, alvor og humor.

Knud Milo er netop blevet optaget i Danmarks ældste Kunstnersammenslutning, 'Gribskov-malerne'. Desuden medvirker han i Tom Jørgensens års-bog for 2018 '101 kunstnere' og modtog på Roskilde Åben i både 2016 og 2017 Censorernes 2. pris.

Udstillingen kan ses frem til 13. december og på ferniseringen deltager både Mette Malmberg Juul & Knud Milo Diemer.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk