18. september 2019
Firmaskiltet står stadig ved adressen på Anders Larsensvej 11-13 i Holbæk, men Neurons er i sidste uge flyttet til Høje-Taastrup. Foto: Kaj Ove Jensen
Firmaskiltet står stadig ved adressen på Anders Larsensvej 11-13 i Holbæk, men Neurons er i sidste uge flyttet til Høje-Taastrup. Foto: Kaj Ove Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Succesfuldt firma er flyttet til Høje-Taastrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Succesfuldt firma er flyttet til Høje-Taastrup
Opdateret 22. august 2019 kl. 19:47
Taastrup - 22. august 2019 kl. 19:23
Af Kaj Ove Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den hastigt voksende virksomhed Neurons Inc. ApS er flyttet fra Holbæk til Høje Taastrup, hvor virksomheden er flyttet ind på anden sal på Oldenburg Allé 1 i et 676 kvadratmeter stort lejemål.

Virksomheden har på få år gjort sig bemærket ved at skaffe globale kunder som Google, Microsoft og Face­book. Neurons tager udgangs­punkt i hjerneforskning til blandt andet at kortlægge for­bruger­adfærd og lederskab. Baggrunden for flytningen er, at det med en adresse i Holbæk har vist sig svært at rekruttere og fastholde de højt specialiserede medarbejdere, der er brug for.

- Vi kan se, at når vi vil have de allerbedste, så er vi nødt til at ligge tættere på København. Det er en kedelig, men nødvendig beslutning, siger Majken Ramsøy, som sammen med sin mand, Thomas Ramsøy, er direktør i Neurons Inc.

For ved nogle af ansættelsessamtalerne med nye ansøgere har afstanden til Holbæk fra hovedstadsområdet været et tema.

- Måske får vi heller ikke det antal ansøgere, som vi ellers ville få. Der er også nogle af vores danske og nordiske kunder, der synes, der er langt til Holbæk, når de skal besøge os, fortæller Thomas Ramsøy.

Omkring to tredjedele af de lidt over 40 fuldtids- og deltidsansatte samt timelønnede medarbejdere bor i Københavnsområdet.

- For mange med små børn gav det familiemæssige problemer, selv om vi gav alle muligheder med fleksordninger, forklarer Majken Ramsøy.

Neurons Inc. blev etableret i det små på den daværende privatadresse i Rørvig i 2013. Trods de få år har Neurons skabt genlyd i branchen inden for markedsanalyse.

- Vi har fået flere henvendelser med tilbud om opkøb. Branchen har indset, at den er nødt til at bruge de nye metoder, og vores samarbejdspartnere er glade for det. Vi har sagt nej til tilbuddene, fordi vi har følt, at det er for tidligt, og at vi ikke har bygget tingene helt færdige, fortæller Thomas Ramsøy.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk