17. november 2019
Seniorholdet bestående af fra venstre: Leif Bodilsen, Leif Bay og Leif Mikkelsen og Peter Hvidberg sikrede sig DM-guld. Foto: Fløng-Hedehusene Skytteforening
Seniorholdet bestående af fra venstre: Leif Bodilsen, Leif Bay og Leif Mikkelsen og Peter Hvidberg sikrede sig DM-guld. Foto: Fløng-Hedehusene Skytteforening
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Succes for Fløng-Hedehusene ved DM i skydning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Succes for Fløng-Hedehusene ved DM i skydning
Taastrup - 12. oktober 2019 kl. 11:19
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ved DM i Skydning, der blev afviklet i Vingsted ved Vejle fra den 27.-29. september, understregede Fløng-Hedehusene Skytteforening endnu en gang, at den hører til blandt landets allerbedste. Et stort antal medaljer blev hentet med hjem.

Bedst klarede seniorholdet sig. Holdet, der består af Leif Bay, Leif Bodilsen, Leif Mikkelsen og Peter Hvidberg, skød sig til guld i 200m riffel, mens det i 50m salonriffel, hvor Leif Mikkelsen var skiftet ud med Inge Larsen, blev til sølv efter Tuse, som blev nummer to på 200m. Inden finalen på 200m var det helt lige mellem Fløng-Hedehusene og Tuse, hvorfor der var lagt op til en gyserfinale. De lokale helte viste dog, hvor guldet hørte hjemme, og med en sejr på fem point var spændingen til at overse.

Voksenholdet, bestående af Barne Vejle, Karsten Graversen, Gert Poulsen og Maja Groot, der i modsætning til seniorerne, der kun skyder liggende, skyder i tre stillinger, ville ikke stå tilbage for seniorerne, og opnåede bronze på på 200m.

At det ikke blev til medalje på 50m for Bjarne Vejle, Signe Jensen, Karsten og Laura Graversen må tilskrives, at Signe Jensen havde defekt på riflen i indledende omgang, og derfor ikke kunne leve op til de tre andre skytters høje resultater.

Individuelt blev der også hentet medaljer. Bjarne Vejle vandt DM på 200m i den bedste klasse, mens han efter et par mindre gode skud i superfinalen, måtte nøjes med en bronzemedalje. Karsten Graversen hentede bronze i næstbedste stillingsklasse, mens Sara Hvidberg også fik bronze i næstbedste liggende klasse. På 50m fik hun sølvmedalje i samme klasse, mens hendes far, Peter Hvidberg, snuppede bronze i seniorklassen.

Herudover deltog flere af foreningens medlemmer, Bjarne Vejle, Leif Bay, Karsten og Laura Graversen, Gert Poulsen og Maja Groot på landsdelshold og hjembragte guldmedaljer herfra.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk