20. november 2019
Jacob Dinesen giver koncert i Hedeland.
gallery icon

Se billedserie

Jacob Dinesen giver koncert i Hedeland.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stort program til Kul'tour

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stort program til Kul'tour
Taastrup - 20. maj 2019 kl. 18:41
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lørdag den 1. juni kl. 14.30 skydes årets Kul'tour i gang fra scenen på Domhuspladsen i Taastrup.

Borgmester Michael Ziegler åbner kulturugen officielt. Derefter kommer »På slaget 12« og spiller mange af deres kendte og elskede sange.

Kul'tour-gruppen er en gruppe frivillige ildsjæle, som samler penge ind hos kommunen og erhvervslivet i kommunen, så de kan invitere til arrangementer - enten gratis eller til en billig pris. Samtidig arbejder de sammen med lokale foreninger og institutioner.

Kul'tour-foreningen består af entusiastiske og idealistiske personer, som i 1998 fik ideen til én gang om året at sætte kommunen på den anden ende ved at arrangere en kulturfestival. Ideen blev virkeliggjort året efter. Formålet er fortsat at sætte et tydeligt kulturelt fingeraftryk på Høje-Taastrup med arrangementer af høj kvalitet.

Det kan også aflæses i dette års program, der er ganske bredt, og som rummer noget for enhver aldersgruppe og interesse.

I samarbejde med Taastrup Teater & Musikhus har Kul'tour om aftenen lørdag den 1. juni arrangeret en stor koncert i Hedeland med et af tidens mest hotte navne, nemlig Jacob Dinesen. Opvarmningen står Annika Aakjær for, så der er lagt op til en dejlig aften i det store amfiteater, hvor man også kan bestille madkurv mm.

Søndag den 2. juni kl. 15 foregår det i Ansgarkirken i Hedehusene, hvor Halfdanskerne fortolker kendte danske viser.

Man kan også få rørt sig denne dag, hvor TIK arrangerer sportsaktiviteter for hele familien, så man kan prøve, hvad man har lyst til på denne »Funday« fra kl. 10-16.

Mandag den 3. juni kan man lære noget om historien i henholdsvis Taastrup og Hedehusene, på historiske byvandringer.

Tirsdag den 4. juni er der en sjov quiz på Taastrup Bibliotek og i Medborgerhuset i Taastrup kommer Søren Dahl og causerer over »Det gode Liv«. Søren Dahl blev i sin tid kendt for sin Café Hack med mange spændende gæster, så også denne aften er der inviteret gæster - nemlig to lokale med rødder i Taastrup, skuespiller Christopher Læssø og borgmester Michael Ziegler.

Torsdag den 6. juni kan man på Taastrup Bibliotek høre om årets operaforestilling Carmen i Opera Hedeland.

Fredag den 7. juni står i countrymusikkens tegn. Tamra Rosanes og the Rowdy Cowboys spiller op til en festlig aften i Hedehuset i Hedehusene.

Stort kunstnermarked

Lørdag den 8. juni slutter Kul'tour ugen med et stort kunstnermarked på Domhustorvet. Her er der malerier, keramik, skulpturer, kunsthåndværk og smykker og swingbandet Ballads´n´Balls underholder.

Til enkelte af arrangementerne skal der købes billet eller bestilles plads.

Man kan se hele programmet og læse mere om de enkelte arrangementer på www.kultour.nu

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk