20. juli 2019
Der skete omfattende skader ved branden i dækcentret på Roskildevej 376 i Taastrup.
Der skete omfattende skader ved branden i dækcentret på Roskildevej 376 i Taastrup.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Storbrand i dækcenter kan være påsat: Politiet søger vidner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Storbrand i dækcenter kan være påsat: Politiet søger vidner
Opdateret 17. januar 2019 kl. 14:31
Taastrup - 17. januar 2019 kl. 14:03
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vestegnens Politi efterlyser nu vidner i forbindelse med den voldsomme brand i et dækcenter i Taastrup den 6. januar. Det sker, fordi de kriminaltekniske undersøgelser har vist, at det ikke kan udelukkes, at branden var påsat.

- Resultatet af de kriminaltekniske undersøgelser gør, at vi fortsat arbejder ud fra, at branden kan være påsat, siger politikommissær Andreas Mollerup.

Branden blev anmeldt til Vestegnens Politi natten til søndag den 6. januar kl. 02.09, og der var tale om omfattende ildløs, som blandt andet medførte at 21 borgere, der var naboer til branden på Roskildevej 376 i Taastrup, kortvarigt måtte evakueres.

Siden har Vestegnens Politi efterforsket brandårsagen og da branden kan være påsat, så efterlyser politiet vidner, der kan have set noget mistænkeligt før eller under branden.

- Vi har allerede talt med en del vidner i sagen, men vi antager, at der stadig er flere vi ikke har haft kontakt med. Det er dem vi nu opfordrer til at melde sig i lyset af de nye kriminaltekniske undersøgelser, siger politikommissær Andreas Mollerup.

Det kan være forbipasserende på Roskildevej, som har bemærket biler eller personer i tiden op til ilden brød ud, eller det kan være folk, der har hørt noget fra andre i forbindelse med branden.

Vidner og andre med oplysninger om sagen kan kontakte Vestegnens Politi døgnet rundt på telefon 43861448.

Der var tale om en meget omfattende brand, som nærmest lagde dækcentret i ruiner. Brandfolk fra en række stationer samt Beredskabsstyrelsen var tilkaldt for at bekæmpe ilden og efterfølgende foretage efterslukning og oprydning.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk