24. juni 2021
- Vi vil gerne sikre, at folk har en reel lyst til at bo her og deltage i det fællesskab, der er centralt for den måde, vi har valgt at lave bofællesskab på, fortæller marketing manager Dorthe Paradowski fra Plushusene om det nye bofællesskab, der er ved at skyde op i Nærheden. Foto: Stina Felby Egerup
gallery icon

Se billedserie

- Vi vil gerne sikre, at folk har en reel lyst til at bo her og deltage i det fællesskab, der er centralt for den måde, vi har valgt at lave bofællesskab på, fortæller marketing manager Dorthe Paradowski fra Plushusene om det nye bofællesskab, der er ved at skyde op i Nærheden. Foto: Stina Felby Egerup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor interesse for bofællesskab: Her skal du godkendes for at bo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Stor interesse for bofællesskab: Her skal du godkendes for at bo
Taastrup - 18. juni 2020 kl. 20:25
Af Stina Felby Egerup

Et helt nyt bofællesskab er ved at skyde op i den nye bydel Nærheden i Hedehusene.

arrow Læs også: Boligprojekter for 400 millioner kroner skifter ejer

Plushusene, hedder konceptet, der ikke bare handler om boliger, men om at skabe et fællesskab for beboerne.

Der er i alt 139 boliger i det nye bofællesskab fordelt på lejligheder, rækkehus og étplanshuse.

Boligerne koster mellem 8.599 og 13.999 kroner eksklusiv forbrug, men inklusiv de mange tilbud, der følger med. Der er blandt andet ansat en social vicevært, der står for alt det praktiske, og en fuldtids vært, der skal sætte forskellige aktiviteter i gang for beboerne.

- Man skal ikke være ensom her. Værten er derfor ansat for at sikre, at der bliver skabt en fællesskab mellem beboerne, og at der kan dannes flere små fællesskaber inden for det store. Det er ikke altid nemt at få sparket et fællesskab i gang, så det hjælper vi med til med ansættelsen af værten, forklarer Dorthe Paradowski, der er marketing manager hos Plushusene.

Derudover er der fælles faciliteter som fitnesscenter, fælleshus med gæsteværelser, værksted, atelier og boldspilsrum, adgang til en delebil, og der bliver dannet forskellige klubber alt efter beboernes interesser.

På de fælles udearealer etableres nyttehave med højbede. Nyttehaven er omringet af frugttræer, der blomstrer i foråret. I samme del af det fælles uderum etableres et orangeri.

Omkranset af familieboliger skabes legeområder for de yngste.

(Artiklen fortsætter under billedet)


Gårdmiljøet bliver kuperet og tilplantet. Der bliver også indrettet et orangeri til beboerne. PR-foto
Skal til samtale

Hvis man er interesseret i at flytte ind i Plushusene, er det dog ikke nok, at man har pengene til at betale huslejen. Alle interesserede skal nemlig sende en motiveret ansøgning og have en samtale med Plushusene.

- Vi vil gerne sikre, at folk har en reel lyst til at bo her og deltage i det fællesskab, der er centralt for den måde, vi har valgt at lave bofællesskab på. Man skal ikke vælge Plushusene bare på grund af boligen, men også for fællesskabet, understreger Dorthe Paradowski.

Det er dog ikke sådan, at der er krav om at deltage i et vist antal aktiviteter, men ideen er, at man skal kunne rumme fællesskabet, selvom der selvfølgelig også er plads til individuelle liv.

Oprindeligt var det tanken at lave et seniorbofællesskab, men efter flere brugerundersøgelser viste det sig, at størstedelen af seniorerne faktisk gerne ville bo sammen med børnefamilier - og mange børnefamilier vil også gerne bo i fællesskab med seniorer.

- Derfor sadlede vi om og skabe denne form for fællesskab, hvor man kan bo sammen på tværs af generationer, fortæller Dorthe Paradowski.

Stor interesse

På nuværende tidspunkt er omkring en tredjedel af boligerne reserveret eller udlejet til trods for, at man først for 14 dage siden kunne begynde at lave fremvisninger på grund af coronaudbruddet.

Boligerne bliver klar i fire etaper, og de første forventes indflytningsklar til september.

Plushusene er en nyetableret virksomhed ejet af to af de største og mest succesfulde virksomheder inden for udvikling, opførelse og drift af ejendomme i Danmark, NREP og CASA Group.

Der forventes opført 10-12 større ejendomskomplekser i Danmark, med i alt cirka 2000 boliger. De to næste bofællesskaber kommer til at stå klar ved Nivå og Lisbjerg ved Århus.

arrow Boligbyggeri skudt i gang: 173 ejerboliger tæt på sø og byhave
16. september 2020 kl. 10:59 Opdateret: kl. 10:59
arrow 110 andelsboliger på vej til ny bydel: Opkaldes efter en blomst
14. september 2020 kl. 11:02 Opdateret: kl. 10:35
arrow 192 boliger: Endnu et kæmpe boligprojekt på vej til ny bydel
07. september 2020 kl. 14:48 Opdateret: kl. 14:48

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?