13. juli 2020
Cykelstafetten Spar Nord bliver i år afholdt i Høje-Taastrup Kommune, men den bliver rykket til den 12. september på grund af coronaudbruddet. Foto: PR
gallery icon

Se billedserie

Cykelstafetten Spar Nord bliver i år afholdt i Høje-Taastrup Kommune, men den bliver rykket til den 12. september på grund af coronaudbruddet. Foto: PR
Foto: Claus Ljungdahl Soevangs Alle 25 Ishoej Denmark
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor cykelfest bliver rykket: Men ruten er stadig den samme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor cykelfest bliver rykket: Men ruten er stadig den samme
Taastrup - 02. juni 2020 kl. 12:05
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Torsdag den 11. juni skulle have været et brag af en cykelfest, når Cykelstafetten Spar Nord løb af stablen i Fløng og Hedehusene. Men på grund af coronaudbruddet er stafetten blevet rykket til lørdag den 12. september.

Cykelstafetten Spar Nord er for alle med en cykel, og man skal blot kunne cykle mindst en omgang på den smukke rundstrækning ved Hedehusene/Fløng, som er cirka 10 kilometer.

Man kan stadig nå at tilmelde sig - og nu er der endnu længere tid til at få trænet cykelbenene i form, hvis det er nødvendigt efter den lange corona-nedlukning.

Bike4Kids er CSR-partner for Cykelstafetten Spar Nord, og der bliver således mulighed for, at deltagende virksomheder kan donere penge per kørte kilometer. Pengene vil gå ubeskåret til sygdomsramte børn i Danmark via Bike4Kids' samarbejde med SMILfonden.

10 km lang rute

Cykelstafetten Spar Nord afvikles på en cirka 10 kilometer rundstrækning med start/mål og skiftezone ved Flønghallen. Ruten går nord for Fløng og strækker sig også ind i Roskilde.

- Sammen med Høje-Taastrup Kommune har vi fundet en rigtig god rute, som vil være tilpas udfordrende, så alle får en rigtig god oplevelse. Ruten er relativ nem at sikre, og vi kan tilgodese borgerne langs ruten, så ingen vil opleve unødige gener, siger arrangør Ole Egeblad.

Som et ekstra lille krydderi kåres den bedste cykelende virksomhed i Danmark - og det er i alle tre kategorier: Kvinder, Mix og Mænd.

Cykelstafetten afvikles af Cykelstafetten CC i tæt samarbejde med RE Sport EventGroup, Høje-Taastrup Kommune, Hvidovre Cykelklub, Bike4Kids samt lokale klubber.

Tilmeldingen er åben - se mere på www.cykelstafetten.com.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?
 

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk