25. juni 2021
Der bliver gjort en stor indsats for at sikre tryghed på Høje-Taastrup Station. Flere parter har styrket samarbejde om at sikre trygheden. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Der bliver gjort en stor indsats for at sikre tryghed på Høje-Taastrup Station. Flere parter har styrket samarbejde om at sikre trygheden. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Station har været ramt af utryghed og kriminalitet: Sådan skal det bekæmpes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Station har været ramt af utryghed og kriminalitet: Sådan skal det bekæmpes
Taastrup - 09. maj 2021 kl. 11:36
Af Kasper Ellesøe

Igennem en årrække har der været mere eller mindre utrygt på Høje Taastrup Station.

arrow Læs også: Vagter, overvågning og klassisk musik: Her er værktøjerne skal forebygge utryghed

Og så sent som i december sidste år skrev avisen om en borgers oplevelse af utryghed på stationen.

Men det går bedre meget bedre end for bare to år siden. Det fortæller Pernille Kjeldgård, der er leder af Ungecentret i Høje-Taastrup Kommune, herunder det kriminalpræventive team i kommunen, som blandt andet står for at løse utrygheden på stationen.

- For to år siden var der mange unge, der samledes på stationen, og det skabte utryghed. Men nu har vi øget fokus på den oplevede tryghed. Det er et hotspot for os, fordi det er en af indgangene til vores kommune. Vi føler, vi har styr på, hvem de unge er, der opholder sig på stationen, og nu er vi sammen med andre interessenter rykket tæt sammen for at afstemme vurderingerne og håndtere den utryghed, der kan være, siger Pernille Kjeldgaard.

Helt konkret er DSB, Vestegnens Politi, Høje-Taastrup Kommune, 7-Eleven gået ind i et samarbejde, hvor man hver 14. dag holder møde om situationen på Høje-Taastrup Station.

Forebyggelse er vejen frem

Morten Hjørnholm er leder af det kriminalpræventive team i kommunen. Han uddyber, hvad det samarbejde indebærer.

- Det ligger os meget på sinde, hvordan borgene oplever trygheden på stationen. De skal gerne have en oplevelse af, at det er godt og trygt at være på stationen. Over årene har der været bølger af utryghed, siger Morten Hjørnholm.

Begrebet, man arbejder efter, kaldes situationel forebyggelse, der i korte træk går ud på, at man fjerner alle de elementer på stationen, der gør det attraktivt for unge mennesker at hænge ud på stationen.

- Stationen bliver brugt som varmestue, når det er dårligt vejr. Vi kan ikke gøre noget ved vejret, men vi kan gøre noget ved stedet ved at fjerne fx borde og bænke, der indbyder til ophold, vi kan sikre ordentlig belysning og overskuelighed og så have opsyn af vagter og ungecentrets medarbejdere, der går ud og er opsøgende over for de unge, siger Morten Hjørnholm.


Artiklen fortsætter under billedet.

Høje-Taastrup Stations overdækkede del har gennem flere år været af utryghed og kriminalitet. Det kommer i bølger, men lige nu er der relativt roligt. Foto: Kenn Thomsen

Det bliver blandt andet aftalt med de andre interessenter, og det går godt.

- Status er, at der er relativt roligt for tiden. Jeg ville gerne sige, at det var på grund af det nye samarbejde og vores tryghedsindsats, men der er også andre faktorer, siger Morten Hjørnholm.

Ofte kedsomhed

Kontakten til de unge, der skaber utryghed på stationen, og deres familier, er der også blevet gjort noget ved hos det kriminalpræventive team, der opererer i hele kommunen og ikke kun på stationen.

Medarbejderne fra kommunen følger op, når de møder de unge, og samtidig har man samarbejder med forskellige myndigheder og institutioner, der støtter op er og er klar til at tage imod unge, der måske ikke har så meget at lave.

- Det er jo ofte kedsomhed, der gør, at de hænger ud her, og fordi de ikke lige har fundet en hobby, der interesserer dem, siger Morten Hjørnholm.

I efteråret 2018 oprettede kommunen ungecentret, hvor opgaven var at løfte uddannelsesniveauet blandt byens unge og etablere et campus og et større uddannelses- og ungeliv.

Herunder var en af mange opgaver også at fortsætte arbejdet med at skabe tryghed og gøre noget ved utrygheden på stationen.

Ungecentret, som arbejder med at sikre, at alle unge, uanset udfordringer kommer godt videre i livet med uddannelse og arbejde, er også en fælles indgang for blandt andet unge på kanten af loven, som kan få støtte til at komme videre med deres liv.

- Her er tilgangen, at de unge, som vi møder, skal ses som en ressource og ikke som en belastning i gadebilledet. Det fungerer. Nu er der et system, der kan håndtere udfordringerne med blandt andet den oplevede tryghed, siger Morten Hjørnholm.

arrow Ærgerlig over ikke at få nærpolitistation til kommunen
17. december 2020 kl. 06:53 Opdateret: kl. 15:31
arrow Debat: Opholdsforbud på Høje Taastrup Station
16. oktober 2020 kl. 06:01 Opdateret: kl. 15:28
arrow Syv unge dømt for overfald på station
18. juni 2020 kl. 13:51 Opdateret: kl. 13:55

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?