13. august 2020
Juan Farré er ny administrerende direktør på Teknologisk Institut til efteråret. PR-foto
Juan Farré er ny administrerende direktør på Teknologisk Institut til efteråret. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Spanier overtager direktørstol

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spanier overtager direktørstol
Taastrup - 13. juli 2020 kl. 06:18
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Teknologisk Institut, der har hovedsæde i Høje-Taastrup Kommune og er Danmarks førende innovationsinstitut med 1100 medarbejdere skal have ny direktør.

Søren Stjernqvist ønsker til efteråret at fratræde som administrerende direktør efter 20 år i stillingen og 39 år i organisationen.

Søren Stjernqvist fortsætter på posten, indtil Juan Farré tiltræder som ny administrerende direktør den 1. oktober 2020.

Juan Farré kommer fra en stilling som teknisk direktør (CTO) i FORCE Technology.

- Menneskene og samarbejdspartnere bag Teknologisk Institut har over et århundrede, dag efter dag, skabt og implementeret innovative teknologiske løsninger, som styrker virksomhederne i Danmark. Som aldrig før har vi behov for at løse udfordringerne bag den grønne omstilling, FN's 17 Verdensmål og den digitale transformation. Jeg glæder mig til at blive en del af denne helt igennem leveringsdygtige og veldrevne virksomhed. Det er et privilegium at overtage stafetten efter Søren Stjernqvist, som har sat barren så højt... og er lykkedes, siger Juan Farré.

Teknologisk Institut har igennem mere end 100 år styrket danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og medarbejdernes faglige ekspertise. Gennem innovative resultater skaber Teknologisk Institut værdi for erhvervslivet i et internationalt samarbejde med virksomheder og universiteter. Med mange faglige kompetencer samlet ét sted og med udstyr og laboratorier i verdensklasse, udvikler Teknologisk Institut viden, teknologier, metoder og produkter til gavn for dansk erhvervsliv og samfund.

Juan Farré har spansk pas, er gift med Birgit og bor i Lejre. I fritiden vintersvømmer han og danser tango.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk