

Se billedserie
Fest, farver, kulør og glæde - det er elementer, der kan være behov for midt i coronatrætheden.
Netop derfor har Fløng Forsamlingshus lavet et par særlige tiltag i forbindelse med Dansk Melodi Grand Prix i år, hvor der er lokal deltagelse fra Fløng i form af sangerinden Nanna Olivia Bøtkjær Heimann, der er født og opvokset i landsbyen.
Under titlen »Fløng støtter Nanna Olivia« har forpagterparret Gitte og Benny Friis planer om at kreere en særlig kage til ære for Nanna Olivia. Hendes yndlingsdessert er nemlig cheese cake, så derfor har parret planer om at lave en særlig én af slagsen.
- Det er bare for at lave noget spas og for at støtte Nanna Olivia, siger Benny Friis, der selv har fulgt med i melodi grand prix, så længe han kan huske.
- Det er mega fedt, at de bakker op om mig, og dejligt at mærke støtte fra byen på den måde, lyder det fra en glad Nanna Olivia Bøtkjær Heimann.
Fløng Forsamlingshus har i år valgt generelt at have særligt fokus på afholdelsen af Dansk Melodi Grand Prix. Således har forsamlingshuset en særlig Grand Prix take away-menu til selve aftenen den 6. marts, hvor sangkonkurrencen foregår og vises på DR1.
- Det hele er lidt trist i øjeblikket med coronatræthed, og der sker ikke så meget, når samfundet er lukket ned, så vi synes, det var en god idé at lave lidt hygge og sjov med en særlig menu ud af huset den aften. Vi har lavet den sådan, at desserten er delt i otte små portioner, så man kan spise en kage pr. sang i programmet, siger Benny Friis.
Se mere på www.floengforsamlingshus.dk
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
Redaktionen
Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk