25. november 2020
Spiludvikler Ole Ivanoff var tirsdag på Borgerskolen for at præsentere sit udkast til den app, eleverne har fundet på. Han var interesseret i at få deres input til den videre udvikling. Foto: Stina Felby Egerup
gallery icon

Se billedserie

Spiludvikler Ole Ivanoff var tirsdag på Borgerskolen for at præsentere sit udkast til den app, eleverne har fundet på. Han var interesseret i at få deres input til den videre udvikling. Foto: Stina Felby Egerup
Foto: Picasa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Social app vækker begejstring: Elevers idé kan blive til virkelighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Social app vækker begejstring: Elevers idé kan blive til virkelighed
Taastrup - 21. august 2018 kl. 16:12
Af Stina Felby Egerup

En app, som skal koble ældre og yngre elever sammen om lektiehjælp, spil, aktiviteter med mere, så trivslen og det sociale sammenhold bliver endnu bedre. Og hvor man samtidig kan optjene point og være med i lodtrækning om præmier.

arrow Læs også: Firma skyder 100.000 kroner i elevers app

Det er meget kort fortalt indholdet af en app, som elever fra den nuværende 7.Y på Borgerskolen i Taastrup har opfundet, og som nu er godt på vej til at blive virkelighed.

Ideen til app'en opstod i foråret, hvor eleverne deltog i den landsdækkende elevkonkurrence CRAFT (Creating Really Advanced Future Thinkers), og selvom de ikke vandt landsfinalen, så var der alligevel mange, der så potentialet i ideen.

Én af dem er Zibra Group, som blandt andet ejer innovationscentret InQvation i Høje Taastrup, og som skolen havde bedt om at være mentorer og træne 6.-klasse-eleverne i at pitche deres idé. De blev så imponerede over den gode idé og elevernes entusiasme, at de som led i virksomhedens CSR-strategi tilbød sig som sparringspartnere. De har blandt andet koblet spiludvikler Ole Ivanoff til klassens projekt, og tirsdag mødtes han med eleverne for at præsentere en demo af elevernes app, som han har udarbejdet.

Eleverne kunne derfor for første gang opleve app'ens funktioner og give feedback på, om den indfrier deres idéer.

- Det er en rigtig god ide, I har fået, og jeg er rigtig glad for at arbejde videre med den, sagde Ole Ivanoff til eleverne, inden han gennemgik forslaget til app'en, hvor man blandt meget andet kan oprette lektie- eller legeaftaler med de andre elever på skolen.

Skoleleder Lars Bælum Jensen er meget stolt af elevernes præstation, og også han er begejstret for den ide, eleverne har fået. Og selv hvis ideen ikke var født på hans egen skole, så ser han stort potentiale i den.

- Den kan bringe eleverne sammen på kryds og tværs af klasser og klassetrin, og jeg er slet ikke i tvivl om, at en app som denne kunne sikre en bedre trivsel. Det er for eksempel lidt svært at mobbe en elev, du lige har siddet og hjulpet i frikvarteret, forklarer han.

Læs mere om projektet i DAGBLADET Roskilde onsdag.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?