23. februar 2019
Børge Mogensen og Hans Behrendt glæder sig til at byde indenfor til søndagsåbent i Café Paraplyen. Foto: Jørgen Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Børge Mogensen og Hans Behrendt glæder sig til at byde indenfor til søndagsåbent i Café Paraplyen. Foto: Jørgen Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Snart holder Paraplyen åbent om søndagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Snart holder Paraplyen åbent om søndagen
Taastrup - 16. januar 2019 kl. 11:02
Af Pernille Rohde
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hidtil har Café Paraplyen kun holdt åbent i hverdagene og nogle enkelte lørdage. Men i den kommende tid vil der være åbent om søndagen også.

arrow Læs også: Aage kommer i Paraplyen alle hverdage: - Jeg keder mig lørdag og søndag

- Vi kan mærke at der er et behov hos vores brugere for også at kunne komme her om søndagen. Det kan godt blive en meget lang weekend, hvis man ikke har nogle steder at gå hen fra fredag eftermiddag og frem til mandag morgen, siger Kim Truesen, leder af caféen.

For at kunne holde åbent søndag, kræver det dog, at der er nogle frivillige, der vil stå for det. Tidligere formand for seniorrådet, Børge Mogensen og formand for Udsatterådet Hans Behrendt er begge meget aktive frivillige og de har tilbudt at holde søndagsåbent i Paraplyen den 27. januar og alle søndage i februar kl. 10-14.

- Vi sørger for at holde åbent, men det er brugerne, der bestemmer, hvad der skal ske. Vi har nogle ideer til aktiviteter, men er helt åbne overfor, hvad brugerne har lyst til, der skal foregå, siger Børge Mogensen.

Mad bliver der dog ikke serveret, når der er søndagsåbent.

- Vi har ikke mulighed for at stå og lave varm mad, men hvis nogle er sultne, kan vi nok finde ud af at smøre en rugbrødsmad, siger Børge Mogensen.

Håbet er, at der vil komme flere frivillige til under søndagsåbent, som får lyst til at påtage sig at holde åbent efterfølgende.

- Alle der kunne tænke sig at give en hånd med og blive klogere på, hvad vi laver her i Paraplyen er meget velkomne. Og vi håber, at både ældre og yngre frivillige har lyst til at stille op, siger Kim Truesen.

- Det giver en god dynamik, at der er frivillige i forskellige aldre. Og unge, der læser humanistiske fag, fx socialpædagogik, kan sætte det frivillige arbejde på deres CV, siger Kim Truesen.

Ud af ensomheden
I den senere tid er der skabt mange grupper i Café Paraplyen og grupperne dæmmer op for ensomheden, kan Kim Truesen mærke.

- Desværre er mange mennesker ensomme og det kan være svært at komme ud af ensomheden mentalt og vænne sig til samvær med andre. Men når man finder sammen med andre i en gruppe om noget, som man interesserer sig for, hjælper det på ensomheden, siger Kim.

Hans Behrendt har som formand for Udsatterådet stort kendskab til, at mange mennesker føler ensomhed.

- At blive frivillig et sted som Paraplyen kan hjælpe en på vej, så jeg håber, at vi får besøg af nogle, der kunne tænke sig at være noget for andre hernede. Man får meget igen, når man arbejder som frivillig, siger han.

T-shirts til frivillige
Hans Behrendt og Børge Mogensen har ligesom de andre frivillige i Café Paraplyen fået blå T-shirts med Paraplyens logo og påskriften 'Frivillig'.

- Dem har vi fået lavet, fordi det er rart at alle ved, hvem der er på arbejde hernede og de frivillige skal se dem som anerkendelse af deres arbejde. Jeg ville gerne gøre endnu mere for vores frivillige, end vi allerede gør, for det er dem, der får det hele til at løbe rundt. Drømmen er fx at kunne invitere dem på en årlig udflugt, hvor der er mulighed for at hygge sig og opleve noget, siger Kim Truesen.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk