19. juli 2019
McDonalds i City2 er lukket, da den ikke kunne ombygges til det nye koncept med selvbetjening. Foto: PR
McDonalds i City2 er lukket, da den ikke kunne ombygges til det nye koncept med selvbetjening. Foto: PR
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slut med Big Mac på indkøbsturen: McDonalds er lukket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slut med Big Mac på indkøbsturen: McDonalds er lukket
Taastrup - 03. januar 2019 kl. 16:03
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fra årsskiftet var det slut med at købe en Big Mac eller en Quarter Pounder hos McDonalds i City2. Restauranten er nemlig lukket, så nu er der kun McDonalds ved IKEA tilbage i Høje-Taastrup Kommune.

Lukningen skyldes, at det ikke var muligt at ombygge restauranten i City2 til McDonalds' nye koncept med 'Fremtidens restaurant', hvor kunderne ved selvbetjening selv sammensætter, bestiller og betaler for deres menu, og hvor maden laves personligt til den enkelte gæst ved bestilling.

- De fysiske rammer gør, at restauranten ikke kunne henføres til det nye koncept, og derfor har vi valgt at lukke den, fortæller Mads Jensen, der er kommunikationschef hos McDonalds i Danmark.

McDonalds har valgt, at alle deres restauranter skal overgå til det nye koncept, da det skal være en ensartet oplevelse at gå på McDonalds, uanset hvilken restaurant, man kommer til.

- Derudover er der en række procedurer, der skal være ensartet, og det giver for meget bøvl, hvis der er store forskelle på køkkenerne og restauranterne, siger Mads Jensen.

Der er ikke pt. planer om at åbne en anden McDonalds andre steder i City2, men det kan ikke udelukkes, at der kommer endnu én til området i fremtiden.

- Vi har planer om at åbne 20 nye restauranter over de næste fem år, men vi melder ikke noget konkret ud, før en kontrakt er skrevet under, siger Mads Jensen.

Alle medarbejdere er ifølge kommunikationschefen blevet tilbudt arbejde i andre McDonalds.

McDonalds i på Mårkærvej ved IKEA fik i sommer indført det nye restaurant-koncept.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk