27. september 2020
26-årige Jakob Olsen har planer om at stille op i RAAM igen i 2022. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

26-årige Jakob Olsen har planer om at stille op i RAAM igen i 2022. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slog rekorden: Men Jakob er slet ikke færdig med verdens hårdeste cykelløb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slog rekorden: Men Jakob er slet ikke færdig med verdens hårdeste cykelløb
Taastrup - 03. august 2020 kl. 13:23
Af Kasper Ellesøe

Selvom han er indehaver af den danske rekord, så er 26-årige Jakob Olsen ikke færdig med at køre verdens hårdeste cykelløb.

arrow Læs også: Vennens død fik Jakob til at gennemføre ekstremt cykelløb

Faktisk er forberedelserne frem mod Race Across America i 2022 allerede i fuld gang. Cyklen bliver luftet mere og mere, og turene bliver længere.

Det handler om at få masser af kilometer i benene, så han kan opfylde sit mål om at køre endnu stærkere næste gang, han stiller op.

- Nu har jeg vist, at jeg kan. I 2022 satser jeg på at køre stærkere. Jeg tror på, at jeg kan skære 24 timer af. Det er det, jeg vil forsøge, men jeg går lidt stille med dørene, siger Jakob Olsen.

Kæresten bakker op

Han elsker at sidde på cyklen og få vind i håret. Næste år skal han cykle ultracykelløbet Danmark Rundt (Race Around Denmark), som han vandt i 2018.

Det kræver mange timer på cyklen, og man er af og til nødt til at prioritere træningen frem for familie og venner, men så er det godt, Jakob Olsen har mødt kæresten Sif, der til fulde forstår livsstilen på to hjul.

Sif var med i følgebilen på Jakobs hold ved RAAM sidste år, og det var herefter, de blev kærester. Hun er sygeplejerske og var også med i en følgebil i 2018, ligesom hun selv dyrker ultracykelløb. Så hun ved, hvad det handler om.

Jakob Olsen tror på, at han kan gøre det markant bedre i 2022, selvom løbet i 2019 var optimalt, og forberedelserne ikke kunne være gået meget bedre.

- Der kan optimeres på mange ting. Vi kan arbejde med det taktiske om, hvornår der skal soves og spises. Nu kender jeg mig selv, og jeg ved, hvor jeg kan presse mig selv endnu mere, så vi kan øge gennemsnitsfarten. Det skal jeg så gøre uden at udsætte mig for fare, siger Jakob Olsen og fortsætter.

- Frem mod 2022 skal jeg køre så meget som muligt, træne rigtigt og spise rigtigt. Du kan ikke stille op helt trimmet, for der skal være noget at tage af, siger Jakob Olsen, der tabte sig fire-fem kilo sidste gang.

Sidste år vandt østrigske Christoph Strasser. Han er fuldtidsprofessionel og har vundet RAAM seks gange.

- Strasser er et monster. Det vil være en kæmpe motivation, hvis han er med, for så får jeg set, hvordan jeg kan præstere mod den bedste. Jeg har slet ikke toppet endnu. Mange ultracykelryttere topper først, når de er i 30'erne, siger Jakob Olsen.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk