15. maj 2021
Eleverne i det kommende Læringshus Nærheden må vente til efter efterårsferien med at tage den nye skole i brug.
gallery icon

Se billedserie

Eleverne i det kommende Læringshus Nærheden må vente til efter efterårsferien med at tage den nye skole i brug.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skolebyggeri bliver forsinket: Elever må vente til efteråret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skolebyggeri bliver forsinket: Elever må vente til efteråret
Taastrup - 30. marts 2021 kl. 11:28
Af Stina Felby Egerup

Det bliver ikke i sommer og solskin, at eleverne på det kommende Læringshus Nærheden i Hedehusene kan tage de nye rammer i brug.

arrow Læs også: Her er navnet til ny skole: - Jeg synes, det er det rigtige navn

Byggeriet er nemlig blevet forsinket, så nu skal vi om på den anden side af efterårsferien, før eleverne fra Hedehusene Skole og Charlotteskolen kan rykke over i de nye rammer.

- Det er ærgerligt, at byggeriet nu er blevet forsinket, men sådan er vilkårene nu bare nogen gange. Det er heldigvis ikke så meget i det store billede, når man har med så stort et byggeri at gøre, siger borgmester Michael Ziegler (K).

Det var ellers planen, at den nye skole skulle være klar til at tage imod elever efter sommerferien. Nu bliver det rykket, idet kommunen først overtager byggeriet den 5. oktober. Derefter skal der først flyttes inventar og indrettes, og derfor åbner skolen først officielt den 25. oktober, som er den første dag efter efterårsferien.

Frist blev udskudt

I aftalen med virksomheden BAM, der er entreprenør på skolebyggeriet, var der oprindeligt indskrevet, at BAM kunne få op til yderligere 90 dage end aftalt til at bygge skolen færdig.

Men hvis BAM ville bruge denne ret, skulle de melde det ind senest 9. december 2020.

Da den dato oprandt, blev der i stedet indgået en ny aftale; nemlig at fristen for at melde en eventuelt forsinkelse ind blev rykket til af marts, men at BAM til gengæld kun havde ret til at forlænge byggeriet med op til 40 dage.

Det er så den frist, de har gjort brug af nu.

Grunden til at muligheden overhovedet blev indskrevet, da den endelige kontrakt blev underskrevet i sommer, er »en øget kompleksitet i projektet, som nødvendiggør flere håndværkere på byggepladsen end først antaget. Flere håndværkere på byggepladsen kan i værste fald kompromittere arbejdsmiljøet, hvilket alene kan afhjælpes ved at fordele arbejdet over en længere periode,« lød det i en meddelelse til politikerne i november.

Prisen holder

Forsinkelsen vil ifølge borgmesteren ikke få nogle økonomiske konsekvenser.

- Men hvis det bliver yderligt forsinket, så kan en bod godt komme på tale, siger han.

Prisen for det nye læringshus er på 509,2 millioner kroner efter det af flere omgange er hævet fra oprindeligt 350 millioner kroner.

arrow Nyt læringshus tættere på nyt navn: Her er forslaget
03. maj 2021 kl. 16:00 Opdateret: kl. 15:54
arrow Millionbeløb: Kommune køber jord til ny klub - og reserverer mere
07. januar 2021 kl. 19:38 Opdateret: kl. 14:31

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?