20. oktober 2021
Det er blandt andet musiklokalet og lokalet til håndværk og design op Borgerskolen, der trænger til forbedringer. Foto: Kim Rasmussen
Det er blandt andet musiklokalet og lokalet til håndværk og design op Borgerskolen, der trænger til forbedringer. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skal finde endnu flere penge til skoleforbedringer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Skal finde endnu flere penge til skoleforbedringer
Taastrup - 10. oktober 2021 kl. 11:31
Af Kasper Ellesøe

Sidse år blev det besluttet, at der skulle udarbejdes en analyse af krav og behov for ændringer af de fysiske læringsmiljøer i faglokalerne til de obligatoriske praktisk-musiske valgfag og for at understøtte de gode læringsmiljøer på skolerne i skolerne.

Det skulle ske både for at indrette skolerne til konceptet om Fremtidens Skole og for at sikre, at lokalerne lever op til lovens krav.

Tidligere i år valgte byrådet at sende projekter for 21 millioner kroner videre til budgetforhandlingerne, men det er ikke nok, viser det sig.

Nu har man besluttet at sende projekter for yderligere 13 millioner kroner til budgetforhandlingerne, og derfor venter der en svær opgave, når budgettet for 2022 skal laves.

Hos Socialdemokratiet, der var initiativtagere til at institutions- og skoleudvalget var på besigtigelse på skolerne, vil man kæmpe for at projekterne kommer med, så de kan realiseres næste år.

- Det siger sig selv, at hvis vi vil have elverne til at interessere sig for håndværkerfagene, så skal vi også sørge for, at vi har faglokaler, der indbyder elverne til at være kreative og skabe med deres hænder. På den måde kan vi forhåbentlig være med til, at søgningen til erhvervsuddannelserne øges. Jeg tror faktisk også, at institutions- og skoleudvalget blev lidt overrasket over tilstanden på visse områder ude på skolerne. Derfor vil vi kæmpe for, at disse forslag kommer med i det endelige budget, i hvert fald hvis vi skal være med i et evt. budgetforlig. Jeg er også klar over de pladsproblemer, flere af vores skoler begynder at få, og det bliver også nødt til at tale om i Institutions- og skoleudvalget, siger Thomas Bak (S).

Kan ikke udskyde byggerier

Hos De Konservative fortæller borgmester Michael Ziegler, at man også er optaget af at lokalerne kommer til at leve op til kravene.

- Det tror jeg, vi alle er optaget af. Vi skal indrette skolerne efter fremtidens skole. Det er vigtigt for hele byrådet, siger Michael Ziegler.

Han vil dog ikke love, at det sker, fordi anlægsbudgettet for næste år er presset.

- Hvis ikke vi kan bruge penge til, så er det sådan. Vi har andre udfordringer, og det er ikke et valg for os at udskyde byggerier af institutioner. Det er vigtigere at komme ud over rampen her, siger Michael Ziegler.

Han henviser til, at børnetallet i kommunen stiger med en sådan fart, at der ikke er kapacitet nok i daginstitutionerne til børnene, og derfor skal der også sættes penge af til nye institutioner.

Alle partier godkendte, at der skal tages stilling til skoleprojekter, når budgettet skal forhandles på plads.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Rejser du til udlandet i år?