18. januar 2021
Børnene i HOPE har haft meget stor glæde af at spille musik på så højt niveau og sidegevinsterne har blandt andet været et socialt og læringsmæssigt løft. Foto: Hans Jørgen Johansen
Børnene i HOPE har haft meget stor glæde af at spille musik på så højt niveau og sidegevinsterne har blandt andet været et socialt og læringsmæssigt løft. Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se video: HOPE spillede for at blive hørt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se video: HOPE spillede for at blive hørt
Taastrup - 11. oktober 2016 kl. 09:21
Af Pernille Rohde

Torsdag eftermiddag gav HOPE en lille koncert på rådhuset i protest imod, at politikerne i kommunen ikke har valgt at sætte penge af til, at de kan fortsætte.

arrow Læs også: Ingen støtte til Hope: - Fire års arbejde falder til jorden med et brag

Og de er vant til at optræde. Sidste mandag oplevede HOPE et af sine højdepunkter indtil videre, da orkesteret spillede for Kronprinsesse Mary ved det børnekulturelle topmøde i Det kgl. Teaters skuespilhus. HOPE har blandt andet også spillet og været fremstillet positivt i TV-Avisen samt forskellige landsdækkende dagblade.

HOPE har også fået særlige invitationer til at medvirke ved arrangementer hvor kun orkestre på højt musikalsk niveau får lov at være med og er dermed banebrydende i danske sammenhænge.

På trods af succesen tyder det dog på, at HOPE får svært ved at fortsætte, fordi finansieringen mangler.

Børnene i HOPE er alle fra Selsmoseskolen og de fortalte i forbindelse med koncerten på rådhuset om, hvorfor de er så glade for at være med i HOPE.

»Vi har lært mange forskellige mennesker at kende og det giver en rigtig god fornemmelse at spille musik. I starten var det lidt underligt at være ude at optræde, men nu er vi blevet gode til det og synes, at det er rigtig sjovt,« siger en af pigerne.

En anden tilføjer:
»Det sværeste har været at lære noder, men nu er vi blevet rigtig gode til det og vi elsker at spille i HOPE.«

Musikskolens formand Per Bækgaard forklarer HOPES formål på denne måde:

»HOPEs formål er bl.a. at give børnene håb, at udvikle det potentiale som ellers alt for ofte ikke får lov at blomstre, at lade dem blive hørt og give dem mulighed for at udtrykke sig og vise positiv og skabende kreativitet, og at styrke deres kompetencer - i høj grad også socialt og læringsmæssigt. Det smitter af på deres faglige udvikling og kan være en afgørende og livsforvandlende faktor.

Byrådets egen evaluering siger bl.a. at: 'HOPE-projektet har haft en stor betydning for udsatte børn og unge på Selsmoseskolen, som har gennemgået en stor personlig og faglig udvikling. De har lært at sætte sig nogle opnåelige mål og at arbejde vedholdende og disciplinært med at nå dem. Børnene og de unge har fået nogle succesoplevelser og er blevet en del af et større fællesskab, som de ikke tidligere har haft adgang til'.

HOPE har været finansieret med ca. tre millioner kroner fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i de første ca. fire år.

Det store HOPE-orkester består af godt 25 elever fra 3., 4., 5. og 6. klasse på Selsmoseskolen, men et HOPE-orkester for 0., klasserne er der også sat i gang.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?