22. november 2017
Der var fyldt godt op i byrådssalen tirsdag aften, da alle 10 spidskandidater til byrådsvalget i Høje-Taastrup stillede op til valgdebat. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Der var fyldt godt op i byrådssalen tirsdag aften, da alle 10 spidskandidater til byrådsvalget i Høje-Taastrup stillede op til valgdebat. Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne og video: Valgdebat trak fulde huse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne og video: Valgdebat trak fulde huse
Taastrup - 08. november 2017 kl. 15:06
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Byrådssalen var godt fyldt, da alle 10 spidskandidater til valget i Høje-Taastrup tirsdag aften tørnede sammen i en stor valgdebat.

Inden da havde de mange fremmødte kunnet møde kandidaterne ved politiske boder i forhallen, hvor man kunne blive klogere på partiernes politik og holdninger til en række emner, skriver DAGBLADET Roskilde.

Debatten kom blandt andet til at handle om trafik, kultur, folkeskolen og ældreområdet, og selvom debatten blev holdt i en god tone, var det tydeligt, at særligt spørgsmål om finansiering af de mange løfter skilte vandene.

Også når debatten faldt på skoleområdet, blev tonen en lille smule mere hård mellem kandidaterne. Som Alternativets Kenn Petersson bemærkede, så startede alle kandidater ud med enighed om, at folkeskolen er meget vigtig, og at der skal være stor fokus på i de kommende år, men som debatten skred frem, talte parterne sig mere og mere fra hinanden - især når snakken faldt på, hvordan det egentlig går med folkeskolen i dag.

Mens især S, SF, R og Lokallisten havde fokus på problemerne, så advarede V, K og DF mod at tale folkeskolen ned.

- Vi kan se, at vi løfter karaktergennemsnittet, og vi skiller os altså ikke ud, når man tager højde for den befolkningsgruppe, vi har. Og der er ikke tale om en elevflugt fra folkeskolen til privatskolerne - i de senere år har der været en større stigning i resten af landet, end der har været i Høje-Taastrup, sagde borgmesteren.

Det fik Peter Faarbæk (S) til at påpege, at stigningen er stoppet, fordi der ikke er flere pladser på privatskolerne, som har lange ventelister. Hans løsning er blandt andet at lave en skarpere profil på de enkelte folkeskoler, så flere forældre tilvælger dem.

Både SF og Enhedslisten plæderede for at udvide tovoksenordningen, mens de Radikales Esat Sentürk i stedet fokuserede på lærerne.

- Der skal gives mere frihed til lærerne, så de har mere tid til børnene frem for test. Og så må der max være 24 elever i klasserne, sagde han.

Både Dansk Folkeparti og Venstre pegede på, at man skal have forældrene mere på banen, og at privatskolerne netop stiller krav til forældrene.

- Vi skal også få forældrene mere på banen og ind i skolebestyrelserne. Vi skal ansvarliggøre forældrene for deres børns skolegang, sagde Flemming Andersen (V).

I løbet af debatten blev det også klart, at der fra alle partier er opbakning til at etablere et Ungeråd, så længe det får det rigtige indhold. Der var også bred enighed om, at det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup, og at kommunen står over for en udfordring med at finde nok plejehjemspladser i fremtiden - en udfordring, der allerede bliver arbejdet på at finde løsninger på, idet en stor analyse af området er besluttet.

Læs meget mere om tirsdagens debatmøde i DAGBLADET Roskilde den 8. november. Du kan købe adgang til at læse hele artiklen - og resten af dagens avis - på linket her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy

Se video her:

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk