16. juni 2019
Det er på grunden her, NREP ønsker at opføre et nyt byggeri med lejligheder og plads til sundhedsklinikker. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Det er på grunden her, NREP ønsker at opføre et nyt byggeri med lejligheder og plads til sundhedsklinikker. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Udvalg siger ja til 10 etager højt byggeri ved station

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Udvalg siger ja til 10 etager højt byggeri ved station
Taastrup - 05. marts 2019 kl. 07:57
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et nyt stort byggeri kan være på vej til området ved Taastrup Station i forlængelse af Taastrup Torv mod vest.

Politikerne i plan- og miljøudvalget i Høje-Taastrup Kommune har i hvert fald nikket ja til at gå videre med byggeriet, der efter planen skal rumme både lejligheder og sundhedshus, skriver DAGBLADET Roskilde.

Det er NREP Retail, som har udviklet og står for udlejningen af Taastrup Torv, som ønsker at opføre den nye bebyggelse vest for butiksdelen til Taastrup Torv, hvor der i dag er parkering, benzinstander, varegård og opkørsel til parkeringsdæk.

Der kan opføres 60-80 boliger, og bebyggelsen skal også indeholde et sundhedshus på 600-800 m² til for eksempel læge og sundhedsklinikker.

Lokalplan skal lavesMed den nye byggeri ønsker NREP at skabe større intensitet og mere liv omkring Taastrup Torv.

- Vi ser gerne, at der bliver bygget gode boliger tæt på stationen og ser det som en god mulighed for fortætning. Det kan måske også være med til at skabe lidt mere liv i stationsområdet, siger Peter Faarbæk (S), formand for plan- og miljøudvalget.

Den gruppe af beboere, som NREP forestiller sig vil bo i det nye byggeri, er fortrinsvis seniorer i alderen 55+, hvor børnene er flyttet hjemmefra. For denne målgruppe skal boligen ligge tæt på byliv med kultur-og indkøbsmuligheder, være tilgængelig med elevator og med et minimum af vedligehold. Bebyggelsen skal også kunne give mulighed for et tæt naboskab, som kan styrke den sociale samhørighed og være tryghedsskabende, lyder det.

Bygges i »tårne«

NREP Retail har foreslået at opføre byggeriet i en fragmenteret tårnstruktur oven på en base, så bygningerne opføres lidt forskudt fra hinanden og fremstår mere varieret.

Basen er i to etager og rummer opkørsel til parkeringsdæk, varegård til torvets dagligvarebutik og 34 parkeringspladser.

Tårnstrukturen spændte i forslagene fra 3 til 10 etager, så den samlede bebyggelse dermed ville spænde fra 5 til 14 etager. Men det har udvalget dog sagt nej til.

- Der må gerne bygges højt, især fordi det er så stationsnært, men vi syntes alligevel, at 14 etager er for højt. Derfor har vi sagt, at vi ikke ønsker en bebyggelse over 10 etager, fortæller Peter Faarbæk.

Til sammenligning er Taastrup Stationscenter syv etager højt.

Lokalplan skal laves

Med plan- og miljøudvalgets godkendelse vil man nu arbejde videre på at lave en egentlig lokalplan for et kommende byggeri, som også skal i offentlig høring.

Placering af en boligbebyggelse mellem en jernbane og busterminal stiller krav om støjdæmpende foranstaltninger til bebyggelsens udformning og indretning, ligesom placering og afskærmning af boligernes udendørs opholdsarealer skal opfylde gældende vejledninger og regler.

Administrationen påpeger, at en bebyggelse med denne placering forudsættes at bidrage med et tilstrækkeligt højt kvalitetsniveauniveau for udformning, materialer og de oplevede bymæssige kvaliteter.

- Vi vil følge de kommende planer tæt for at sikre, at der bliver tale om et byggeri, som vil passe ind i området, som er pænt og med en åben struktur over for byen.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk