18. oktober 2021
En boldbane tæt ved City2 og de kommende byggerier skal være med til at skabe liv og aktivitet i den nye bydel. Illustration: COBE
gallery icon

Se billedserie

En boldbane tæt ved City2 og de kommende byggerier skal være med til at skabe liv og aktivitet i den nye bydel. Illustration: COBE
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Store visioner for nyt parkstrøg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Se billederne: Store visioner for nyt parkstrøg
Taastrup - 15. juni 2021 kl. 19:34
Af Stina Felby Egerup

Konturerne af det kommende parkstrøg gennem den nye bydel Høje Taastrup C er så småt begyndt at tage form.

arrow Læs også: Se billederne: Tessa gav den gas på hjemmebane

De grå betonkanter på den lange skaterbane - som kommunen kalder verdens længste - slænger sig allerede nu et godt stykke gennem området, og rundt om skyder de første byggerier allerede godt i vejret.

Centralt i bydelen bliver det kommende parkstrøg, der efter planen skal skabe et stort grønt åndehul midt i bydelen. Mange af træerne er allerede plantet, og designet for den kommende park skal gerne indbyde til ophold.

- Det er ikke en prydspark, vi skaber, for det er meningen, at den skal bruges, understreger Lars Bloch, direktør i arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C, der står for udviklingen af den nye bydel.

Mange af træerne er allerede plantet i den nye park, som i fremtiden skal invitere til leg og ophold for beboerne i området. Foto: Stina Felby Egerup

Der er allerede nu en konkurrence i gang for at finde et navn til parkstrøget, og det forventes indviet omkring den 1. november. Her bliver parken formelt overdraget til Høje-Taastrup Kommune, som i fremtiden skal stå for driften af parken.

Tribune og klatrevæg

Et langt forarbejde med borgermøder og høringer er gået forud for planlægningen af parkstrøget, hvor de kommende brugere af området har kunnet komme med ønsker til, hvad parken skal kunne.

Og det er mange ting, der er blevet plads til. Udover skaterbanen og de mange træer, planter og græsområder, bliver der skabt et stort område tæt ved City2, der har fået navnet Fællesskabets verden eller Arenaen. Her bliver der lavet en boldbane, der kan bruges til blandt andet basketball eller fodbold, men der bliver også lavet en tribune og en lille overdækket scene, så stedet kan bruges til koncerter eller andre festlige arrangementer.

Der kommer opholdssteder med borde og bænke samt en småbørnslegeplads mellem træerne. En 3,8 meter høj klatrevæg - som bliver lavet på ydersiden af skaterbanen - bliver også en af stedets aktiviteter, ligesom der er planer om at få en 20 fods container opsat, som kan bruges til madbod.

- Ideen er så, at foreninger eksempelvis kan bruge den, hvis de holder arrangementer på stedet, forklarer Lars Bloch.

Naturens verden

En enden tættest ved Hveen Boulevard bliver Naturens verden - Vildengen - etableret. Det er her, det meste regnvand skal opsamles, og området bliver derfor skabt med et naturligt præg.

På såkaldte læringsplatforme kan eksempelvis skoleelever komme helt tæt på vandet og dyrelivet i området. Illustration: COBE

Der bliver etableret en boardwalk og en gangbro henover området, ligesom forskellige små platform skaber plads til ophold og læring.

Det er nemlig meningen, at lokale skoler kan lægge vejen forbi området og studere dyreliv og måske bruge vandhullet til eksperimenter.

Forening skaber liv

Og det er i høj grad borgerne i den nye bydel, der gerne skulle have glæde af parken. Blandt andet derfor bliver der etableret en ny bydelsforening for beboerne, der hvert år får et budget på 750.000 kroner øremærket til at lave by- og kulturliv i området.

- Vi vil gerne sikre os, at der sker noget i byen, og at der kommer liv i bydelen. Derfor betaler alle grundejerne i området til foreningen, og pengene skal bruges på eksempelvis arrangementer eller kulturliv i området, for eksempel i parkstrøget, fortæller Lars Bloch.

arrow Du kan stadig nå det: Oplev Tessa og FVN på lørdag
03. august 2021 kl. 14:12 Opdateret: kl. 14:06
arrow Kommunen overtager parkstrøg: Så meget koster det at holde
18. juli 2021 kl. 15:11 Opdateret: kl. 09:53

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Rejser du til udlandet i år?