24. juli 2019
Skaderne efter branden er store, og der er ikke meget tilbage af dækcentret K2 Dæk Fælge og Autoservice. Foto: Stina Felby Egerup
gallery icon

Se billedserie

Skaderne efter branden er store, og der er ikke meget tilbage af dækcentret K2 Dæk Fælge og Autoservice. Foto: Stina Felby Egerup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Store skader efter brand i dækcenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Store skader efter brand i dækcenter
Opdateret 07. januar 2019 kl. 11:11
Taastrup - 07. januar 2019 kl. 10:42
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er endnu usikkert, hvad der var årsag til den store brand, der hærgede dækcentret K2 Dæk Fælge og Autoservice på Roskildevej 378 i Taastrup natten til søndag.

Brandvæsnet blev alarmeret klokken 02.10 natten til søndag, og da de første brandfolk ankom til stedet, havde flammerne allerede godt fak i industribygningen, der ligger bare få meter fra en beboelsesejendom.

Så mens brandfolkene gik i gang med at bekæmpe branden, evakuerede Vestegnens Politi beboerne fra naboejendommen for en sikkerheds skyld, fortalte vagtchef Henrik Andreasen fra Københavns Vestegns Politi til ritzau.

Heldigvis havde brandfolkene held med at bekæmpe branden, og omkring klokken 7 søndag morgen kunne beboerne vende tilbage til deres boliger.

Dækcentret stod til gengæld ikke til at redde, og det er brændt ned til grunden. Søndag arbejdede brandfolkene med efterslukningen for at sikre, at ingen gløder lå og ulmede, og mandag hænger der stadig en tung lugt af røg i området.

Politiet ved endnu ikke, hvordan branden er opstået, men det skal nu undersøges nærmere, hvorvidt den er påsat eller opstået på anden måde.

Dækcentret omfatter en administrationsbygning samt et værksted til udskiftning af dæk.

Ingen personer kom til skade ved branden, ligesom nabobygningen slap uden store skader. Nogle af ejendommens vinduer har dog fået tydelige skader.

Høje-Taastrup Kommunes borgmester, Michael Ziegler, ankom selv til branden cirka tre timer efter den første alarm, og han har kun ros til overs for brandfolkenes store indsats.

- Der var et massivt opbud af mandskab og materiel i nat. De kom fra Greve, Taastrup, Roskilde, Glostrup, Frederiksberg, Ballerup, Hvidovre og Beredskabsstyrelsen. Materiellet involverede blandt andet 4 tankvogne og en grab - alt sammen forudsætninger for en effektiv slukning. Da jeg ankom ca 3 timer efter første alarm var ilden under kontrol. Det vidner om en effektiv og professionel indsats, skriver han blandt andet på Facebook.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk