14. november 2018
Jeanette List Svensson er klar til afgang på el-cykel foran Hjemmeplejens hus på Valby Søndergade. Inden da noterer hun en detalje i sin lommebog. Foto: Lisbeth Jansen
gallery icon

Se billedserie

Jeanette List Svensson er klar til afgang på el-cykel foran Hjemmeplejens hus på Valby Søndergade. Inden da noterer hun en detalje i sin lommebog. Foto: Lisbeth Jansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Sådan foregår en hjemmehjælpers dag på arbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Sådan foregår en hjemmehjælpers dag på arbejde
Taastrup - 04. november 2018 kl. 15:44
Af Lisbeth Jansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lidt før klokken 7.30 en tirsdag morgen sidder social- og sundhedshjælper Jeanette List Svensson med en tablet foran sig i et fællesrum hos Hjemmeplejen Nord på Valby Søndergade. Hun læser op på en besked om en af de borgere, hun er kontaktperson for. Borgeren er nemlig blevet indlagt aftenen før. På tablet'en har hun også et digitalt overblik over, hvilke borgere hun skal besøge på denne vagt.

arrow Læs også: Hjælper over 1200 borgere: Sådan er hjemmeplejen organiseret

Jeanette List Svensson har allerede skrevet dagens rute ind i en lille sort lommebog. Den kommer med hende ud på ruten, når hun få minutter senere sætter sig op på en el-cykel for at begynde dagens program. I løbet af dagen vil lommebogen også blive fyldt med små noter om ting, hun skal huske til de enkelte borgere, hun besøger.

De fleste af dagens besøg er hos borgere i Gadehavegård.

Hjemmeplejen Nord er delt i tre teams, og i team 3 dækker sosu-hjælpere og sosu-assistenter områderne Gadehavegård, Taastrupgård, Gadevang og Taastrup Have.

Det bedste og sværeste

- Jeg kan godt lide kontakten med borgerne, og at jeg ved, at jeg gør en forskel for de ældre i deres hverdag. Vi støtter borgerne. Vi lytter. Nogle gange er det nok at have ørerne med, siger Jeanette List Svensson om sit arbejde.

Hun blev ansat som ufaglært for fem år siden, hvor hun kom fra et job bag disken i en DSB kiosk. Men siden har hun uddannet sig til sosu-hjælper.

Om samarbejdet med kollegerne i samme team fortæller hun, at de indimellem ringer til hinanden for at høre om alle er med rent tidsmæssigt, og hvis det kniber, hjælper de hinanden med at blive færdige.

På cykelturen hen til den første borger, kommer sosu-hjælperen selv ind på, hvad hun synes er sværest ved sit arbejde.

- Det sværeste er, når en borger dør. For selvom vi er professionelle, så knytter man sig til sine borgere. Vi er jo kun mennesker, siger Jeanette List Svensson.

Støttestrømper og snak

De første to stop på ruten er hos borgere, der skal have hjælp til at få støttestrømper på. Sådan en opgave er der sat 15 minutter af til. Transporttiden hen til borgeren er inklusiv i de 15 minutter.

Jeanette List Svensson forklarer årsagen til, at netop disse to besøg ligger først på ruten.

- Jo senere på dagen, man tager støttestrømper på, jo større er benene blevet, siger hun.

Ved begge besøg kommer støttestrømperne hurtigt på plads, og Jeanettes spørger derfor lidt ind til, hvordan det går i forhold til borgernes konkrete helbredsmæssige tilstand.

På samtlige af dagens stop hører hun borgerne, om de får vand og andet væske at drikke på grund af det varme vejr.

Lidt hyggesnak bliver det også til. Hos en borger ved navn Esther fortsætter en jovial samtale om strikketøj fra dagen før.

Frem med hundekiksen

Dagens tredje besøg er der afsat en time til. Her skal Jeanette List Svensson hjælpe en dårligt gående borger på 76 år ved navn Lykke med at komme op af sengen, gøre hende i stand, samt hjælpe hende med at spise morgenmad og få medicin.

Denne morgen arbejder Lykkes krop nogenlunde sammen med hendes ben, så derfor vurderer Jeanette, at det er en god dag til at give Lykke et bad.

Allerede da sosu-hjælperen banker på, lyder der gøen på den anden side af døren. Det er hunden Frida, som siger godmorgen. Det er Jeanette forberedt på, og hun klapper Frida og giver en hundekiks, hun har taget med.

Hjemmevant går Jeanette List Svensson i gang med arbejdet. Efter badet hjælper hun Lykke over i en kørestol. Her reder hun Lykkes hår og kører hende hen til et spisebord, hvor Lykkes mand Bent har sat en portion frisklavet havregrød med kanelsukker.

Lykkes hånd er sammenknuget af gigt, og neglene er begyndt at bore ind i håndfladen. Dagen før har sosu-hjælperen rullet en håndfuld skumklude og tapet dem sammen, så Lykke har noget blødt og skånsomt at holde om i den syge hånd. Lykke giver udtryk for, at det hjælper.

Jeanette sætter sig over for hende og er klar med grøden.

I hver anden skefuld havregrød lægger sosu-hjælperen en pille med Lykkes medicin.

- Nu lægger jeg pillen på din havregrød, siger hun imens.

Uden en lyd vender Lykke hovedet væk fra grøden. Men hendes øjne og et smil afslører, at hun driller sosu-hjælperen. Et øjeblik efter åbner hun munden.

Da pillerne er indtaget, vil Lykke ikke have mere at spise. Hun vil hellere give resten af grøden til Frida.

Også det ved Lykkes mand og Jeanette. De er på forkant, og hunden får grøden med en sjat mælk på.

Sidste punkt i morgenrutinen er at få Lykke over i sofaen, så hun kan få en kop kaffe og en cigaret. Hun bruger Jeanette som fysisk støtte ved at holde hende i armene. På den måde kommer hun op fra kørestolen.

Jeanette List Svensson sætter sig ned et øjeblik ved siden af Lykke og runder besøget af. Da hun rejser sig, er det med en påmindelse om, at de ses igen senere. Lykke får i alt fem besøg af hjemmeplejen i løbet af døgnet. De tre af dem står Jeanette for denne dag.

Selvbestemmelsesret

For hver borger er der visiteret en bestemt mængde hjælp fra hjemmeplejen ud fra en fagvurdering og en aftale med borgeren. Men det kan ske, at borgeren alligevel siger nej til dele af hjælpen, når hjemmehjælperen banker på døren.

Om det fortæller Jeanette List Svensson.

- Borgerne har selvbestemmelsesret. Vi skal respektere borgeren i eget hjem. Så hvis de siger direkte nej, kan vi ikke gøre mere. Vi kan være pædagogiske og tale dem op til at få et bad eller noget mad, og eksempelvis sige hvor vigtigt det er, at kroppen får noget at leve af, så borgeren kan komme på fode igen. I takt med, at man lærer borgerne at kende og kommer lidt ind på livet af dem, går det også nemmere, siger hun og understreger, at der ikke er to borgere, der er ens, og det skal man også tage med.

Jeanette List Svensson kommer ind på, at der ofte er større succes med at sige »kom, nu gør vi det her« frem for at formulere hjælpen som et spørgsmål.

Hvis der er tale om en dement borger, kan vedkommende også være bange for vand på grund af demenssygdommen. Men her har Jeanette et lille trick, der har virket for hende før.

- Jeg tog et par skumklude og satte dem fast rundt om brusehovedet inden badet. Det hjalp borgeren, at dråberne ikke kom så direkte mod kroppen, siger hun.

Opvask og støvsugning

De næste to besøg er hos borgere, der hver især har brug for forskellig hjælp til det huslige.

Kirsten på 79 år er faldet og fået bøjet et ribben, så hun får midlertidigt hjemmehjælp til personlig pleje, rengøring og medicin. Denne dag er der afsat en halv times hjælp.

Jeanette List Svensson begynder med opvasken, mens Kirsten fortæller, at hun også har prøvet at få hjemmehjælp ved tidligere lejligheder. Selvom det i starten var lidt grænseoverskridende for hende, så har hun vænnet sig til konceptet med at få hjemmehjælp.

- I starten synes jeg, at det var svært, for det er jo et fremmed menneske, der kommer ind i ens privatliv. Men nu gør det ikke noget. Nu har jeg det fint med det, siger Kirsten.

Hun tilføjer og uddyber.

- Jeg bliver jo nødt til at få hjælp. Man må acceptere, at man bliver gammel og ikke kan lige så meget som før. Når det er nogle af de faste, der kommer her, så ved de, hvad der skal gøres. Når det er nye eller forskellige vikarer, så synes jeg ikke, det er så rart, for så skal jeg forklare alting om igen, siger hun.

Kirsten begynder selv at vaske sit ansigt. Hjemmeplejens rehabiliterende tilgang til plejen af borgerne bliver tydelig, da sosu-hjælperen bevidst ser på og først træder til, da Kirsten udfordres af det bøjede ribben.

- Du klarer dig flot. Det synes jeg, siger Jeanette anerkendende undervejs.

Næste besøg er hos Birthe på 86 år. Hun er generelt selvhjulpen med mange ting i det daglige. Hun sørger blandt andet for sin egen mad, eller også får hun noget bragt.

- Det er ikke alle på min alder, der er så heldige, at de selv kan bestemme, at det her vil jeg eller det her kan jeg, siger hun.

Birthe holder af at have et propert hjem. Men som hun siger.

- Støvsuge, det kan jeg ikke mere.

Og derfor får hun hjælp hver 14. dag til netop rengøring i enkelte rum i lejligheden. Det er der afsat 40 minutter til. Så Jeanette griber en støvsuger og går i gang i stuen.

Sidste stop i formiddagens program er dagens andet besøg hos 76-årige Lykke. Denne gang et kortere et af slagsen for at hjælpe med et toiletbesøg.

Da det er tirsdag, skal Jeanette være retur til Hjemmepleje Nord klokken 11. Personalet i team 3 samles nemlig til et tværfagligt triagerings-møde om teamets borgere. Her deltager sosu'erne og andet fagpersonale såsom fysioterapeut og sygeplejerske. På mødet vendes akutte udfordringer, sygdomsudvikling eller bekymringer om de borgere, der har fået farvekoden gul eller rød i triagering.

Da mødet er slut efter en time, er det tid til frokost, inden Jeanette List Svensson og el-cyklen fortsætter turen rundt i Høje-Taastrup.

Avisen har været ude hos den kommunale hjemmepleje efter invitation fra Høje-Taastrup Kommune.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk