25. marts 2019
Tre elever fra Torstorp Skole fandt i efteråret en helt unik bakterie - lige uden for deres skole. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Tre elever fra Torstorp Skole fandt i efteråret en helt unik bakterie - lige uden for deres skole. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Her fandt skoleelever helt unik bakterie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Her fandt skoleelever helt unik bakterie
Taastrup - 15. februar 2019 kl. 06:43
Af Kasper Ellesøe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det lignede bare et helt almindeligt blad, men var ganske unikt, viste det sig.

Da de tre elever Asmaa Ali, Emine Nur Okutan og Saara Tokhi fra 9. F på Torstorp Skole sidste år samlede et blad, en gren og noget græs op for at undersøge, om de indeholdte mælkesyrebakterier, havde de ikke regnet med at finde noget unikt. Men det viste sig, at det blad de fandt indehold en helt ny mælkesyrebakterie, som ikke er kendt til før.

De tre piger deltog sammen med resten af deres klasse samt elever fra hele landet i Masseeksperimentet, som er et landsdækkende projekt, støttet af Novozymes, hvor eleverne skulle lave en masse prøver for at finde mælkesyrebakterier, der på mange måde er gode og sunde for dyr og mennesker.

I går viste de stedet, hvor den unikke bakterie blev fundet, og både borgmester Michael Ziegler (K) og lokalpressen var inviteret til at høre om elevernes oplevelser.

- Det var sejt og specielt at være med til, og vi fortalte til vores forældre, at vi fandt en ny bakterie. Det var de stolte over, siger Emine Nur Okutan.

Også Saara Tokhi synes, det var en spændende opdagelse.

- Det var sjovt at lede efter blade og også lidt mærkeligt, at det indeholdt en ny bakterie, siger hun.

Skolen brugte Masseeksperimentet som et af de første forløb i »Fremtidens Skole«. Her skulle eleverne indsamle prøver og behandle dem og sende dem til forskere, som skulle undersøge bakterierne.

I hele landet blev over 11.000 prøver indsendt. 52 af de prøver inden for 10 nye arter indeholdt unikke bakterier. Og en af dem blev altså fundet i Høje-Taastrup Kommune.

Pigernes prøve kom fra et blad fra et træ lige uden for skolen, og bakterien har fået det midlertidige navn Leuconostoc sp. nov. # 1.

Fysiklærer på Torstorp Skole, Dorthe Knudsen, har dog sagt til forskerne, at skolen gerne vil være med til at navngive den nye bakterie, når forskerne har arbejdet med den.

- Det kunne være sjovt at give det et »Torstorpsk« navn. De her bakterier kan potentielt bruges til noget godt, siger hun, mens også borgmesteren synes, det skal markeres, hvis den nye bakterie, som er fundet her, kan bruges til noget.

- Det kunne være cool, hvis en bakterie, som er fundet her, bliver brugt til noget helt fantastisk. Så skal vi næsten rejse et monument, sagde Michael Ziegler, mens eleverne viste et forsøg frem, der viser, hvordan man finder ud af, om en prøve indeholder mælkesyrebakterier.

Hele forløbet var en succes for skolen.

- Eleverne får lært, at man sammen kan opnå noget. Pludselig giver det mening, det de laver. Hvis alle løfter, kan det gøre noget godt, siger Dorthe Knudsen, mens de tre elevers klasselærer Anne Kirstine Juul, fortæller, at fundet af en ny bakterier har gjort indtryk.

- De var benovet og synes også, det var lidt mærkeligt, når nu avisen og borgmesteren kommer. Men de har også taget det som en selvfølge. Jeg er stolt af dem også på familiens vegne, og jeg er sikker på, at familierne også vil gemme billederne fra avisen, siger hun.

De fundne mælkesyrebakterier skal nu dyrkes af forskere, og de kan på sigt blive grundstenen i nye produkter, baseret på naturens egne ingredienser. Det kan eksempelvis være mere naturlig fodertilsætning til dyr, nye måder at forlænge brøds holdbarhed på eller måske endda en effektiv behandling af maveonde.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk