19. september 2019
Arbejdet med at bekæmpe carolina cabomba kræver blandt andet dykker- og snorkeludstyr.Foto: Peter Andersen
gallery icon

Se billedserie

Arbejdet med at bekæmpe carolina cabomba kræver blandt andet dykker- og snorkeludstyr.Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Dykkere bekæmper ubuden gæst i søer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Dykkere bekæmper ubuden gæst i søer
Taastrup - 25. august 2019 kl. 11:40
Af Kasper Ellesøe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Under overfladen er alt langt fra, som det bør være i Fiskesø i Hedeland. For en stor del er søen er dækket af en ubuden gæst, som ikke hører til i Danmark.

arrow Læs også: Debat: Sort plastik kan ikke fjerne invasiv vandplante

Derfor sejlede en lille motoriseret båd i går ud i søen, mens tre personer med dykker- og snorkeludstyr svømmede efter. I båden lå en cirka 20 m2 stort plastikstykke, der foldes ud og langsomt dalede mod bunden for at lægge sig oven på de op mod fire meter lange plantestængler og holdes fast af sten, og campingpløkker. Det er akvarieplanten carolina cabomba, der er den ubudne gæst i søen. Den er invasiv og hører ikke til i Danmark, men stammer fra Sydamerika og det sydvestlige USA.

Fordi den er invasiv har Danmark pligt til at bekæmpe planten. Det gøres i et projekt, som Miljøstyrelsen står for, og som virksomheden Amphi Consult skal udføre. Carolina cabomba skal bekæmpes ved at afskærme den fra lys med sort plastikfolie af Amphi Consult samt to tyske biologer fra den tyske naturfredningsforening NABU, der blandt andet har hjulpet med at kortlægge søen og udbredelsen af planten, fortæller Mike Rasmussen, der er jordbrugsteknolog hos Amphi Consult og leder af projektet.

- Stort set hele den sydlige del af søen er dækket i hele vandsøjlen. Hele søen er kortlagt nu, og selvom vi har en hjemlig art, der minder om den, så er det desværre cabomba, der er i søen. Den er mere udbredt end forventet, siger Mike Rasmussen.

Tidligere på året blev Fiskesø og Hundesø, der er forbundet med et rør, lukket for brug, fordi man fandt planten. Nu skal den bekæmpes med plastikfolien, som fungerer som et pilotforsøg i Danmark, da man ikke tidligere har oplevet lignende problemer. Derfor ved man heller ikke, om det virker. Det eneste, man ved, er, at metoden med succes er brugt i blandt andet Australien.

- Vi får erfaringer uanset hvad. Jeg tror på metoden, hvis det var pletvist, at planten var der. Men der skal nok mere til for at løse problemet, som det ser ud nu, siger Mike Rasmussen.

Fiskesø er omkring 20.000 m2 stor, hvilket svarer til omkring 25 parcelhusgrunde, og den er flere steder cirka fire meter dyb. Det er på de dybere steder af søen, at planten har formeret sig, og man kan tydeligt se den i vandoverfladen. På tre dage har bekæmpelsen stået på med at lægge omkring 500 m2 folie ud i søen. Men det er langt fra nok til at dække hele søen.

Planen er, at folien skal ligge hen over bunden indtil den tidlige sommer næste år, og man vil løbende holde øje med, hvordan det går. For noget skal gøres, hvis søen skal reddes.

- Hvis ikke man gør noget, så vil bestanden af carolina cabomba blive så massiv, at der ikke kommer sol og varme ned i søen, og på et tidspunkt vil søen kollapse, fordi der ikke kommer nok ilt i vandet. Der skal være ilt i vandet, ellers vil alt liv dø, siger Mike Rasmussen.

Han fortæller, at da det såvidt vides er de to eneste søer i Danmark, hvor vandplanten er og har været, så har man ikke erfaringer med den, og det er ikke helt sikkert, hvordan den vil påvirke livet i søen.

Hundesø, der også har besøg af den ubudne gæst, er kun på 2500 m2. Desuden har den en anden bund. Derfor fjernes carolina Cabomba manuelt, hvor man simpelthen river planten om med håndkraft.

arrow To søer inficeret: Invasiv vandplante skal kvæles med sort plastik
14. august 2019 kl. 14:05 Opdateret: kl. 14:04

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk