19. juli 2019
Opera Hedeland bliver i år en del af CPH Opera Festivalen i København.
Opera Hedeland bliver i år en del af CPH Opera Festivalen i København.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Samarbejde på tværs: Hedeland i duet med stenbroen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Samarbejde på tværs: Hedeland i duet med stenbroen
Taastrup - 18. juni 2019 kl. 11:12
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Opera forbindes med mangt og meget, men ikke så ofte med folkelighed. Det ønsker to af Danmarks store operaaktører, CPH Opera Festival og Opera Hedeland, at gøre op med. Derfor har de igen i år valgt at slå sig sammen med et fælles mål for øje: At vække kærligheden til operaens høje c'er og dramatiske fortællinger hos så mange som muligt.

- Selvom der er langt både fra festivalens gade-events og de fine arrangementer i Børssalen og til vores enorme amfiscene, er vi fælles om det vigtigste, og det er, at vi elsker opera og gerne vil bringe det ud til folket. Ved at samarbejde kan vi vise vores lokale publikum ind til gode oplevelser i København, mens festivalen kan tilbyde sit publikum et værk i fuld skala ude i naturen, siger Claus Lynge.

Konkret betyder samarbejdet blandt andet, at Opera Hedeland bliver en del af programmet på CPH Opera Festival, og at to af sangerne vil give en smagsprøve på Carmen på Wilhelm Scenen ved Torvehallerne. Opera Hedeland vil desuden præsentere festivalens program for sit store publikum for på den måde at trække flere gæster fra Sjælland ind til København.

- For operafestivalens vedkommende synes jeg, at vi har prøvet at komme alle i møde. Vi banker til topniveauet, vi banker til de store formater, vi holder nogle traditioner i hævd, og så gør vi det, som operagenren oprindelig var garant for, nemlig at tage chancer og gå nye veje, siger direktør for CPH Opera Festival, Peter Lodahl.

- Samarbejdet mellem operafestivalen og Opera Hedeland gør i et par uger vores hovedstadsområde til Nordeuropas epicenter for opera og moderne musikdramatik, tilføjer han.

CPH Opera Festival åbner 1. august og byder frem til 10. august på opera spredt ud over København. Der er både små og store events– lige fra den populære Operettebåden i Københavns kanaler til La Bohéme i Østre Gasværk.

Opera Hedeland opfører George Bizets Carmen den 9. 16. og 17. august i Øresundsregionens største amfiteater i Hedeland Naturpark. Der afgår opera-shuttle klokken 18.30 til og fra alle forestillinger fra DGI Byen med operaintroduktion undervejs.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk