23. januar 2019
Rie Schou er demensvejleder i Høje-Taastrup Kommune og giver råd til, hvad man som pårørende skal overveje, hvis man ønsker at holde jul med et demensramt familiemedlem. Foto: Anders Ole Olsen
Rie Schou er demensvejleder i Høje-Taastrup Kommune og giver råd til, hvad man som pårørende skal overveje, hvis man ønsker at holde jul med et demensramt familiemedlem. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gode råd: Sådan holder man en demensvenlig jul

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gode råd: Sådan holder man en demensvenlig jul
Taastrup - 18. december 2018 kl. 08:23
Af Lisbeth Jansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Juledagene nærmer sig, også for familier, der har demens inde på livet. Der kan være stor forskel på, hvordan mennesker med en demenssygdom holder jul.

arrow Læs også: Så længe sygdommen tillader det, vil ægtepar holde jul hos familien

Dels fordi der altid er individuelle hensyn at tage højde for, da der findes mange forskellige demenssygdomme, der kommer til udtryk på tilsvarende forskellige måder. Dels fordi nogle demensramte bor hjemme og andre på et plejecenter.

Der kan derfor være en del overvejelser og behov at tage hensyn til, hvis man som pårørende står over for at holde jul med en person med en hukommelsessygdom.

De mest almindelige spørgsmål, som Høje-Taastrups demenskonsulenter mødes med fra pårørende omkring julen handler da også om, hvordan de skal gribe det an.

- De pårørende spørger typisk til, hvordan de skal gøre det. Voksne børn kan spørge, om det vil være godt for deres mor eller far at tage vedkommende med hjem til dem, eller om den demensramte vil have mere gavn af at være hjemme eller på plejehjemmet og få besøg der. For mange ældre er det generelt et højdepunkt at være med hos familien. Men hvis man er et stykke inde i sin demenssygdom, kan man godt være bekymret over, hvad familien forventer af én. Hvis man selv tidligere har været den, der holdt juleaften, skal man så hjælpe til med noget? Nogle bliver også urolige over at være væk fra deres vante rammer. Hvis det kun er juleaften, man er ude, kan det godt være lidt af en mundfuld. Men de fleste pårørende vil bare gerne gøre det godt for den demensramte, siger Rie Schou.

Det bedste råd, hun kan give er fleksibilitet.

- Det vigtigste er at være fleksibel, hvis man bestemmer sig for at holde jul hjemme hos sig selv sammen med en demensramt. Det er vigtigt at være parat til at bryde op og eventuelt køre den demensramte hjem. Nogle med en hukommelsessygdom har også glæde af, at der er mulighed for at trække sig tilbage for en stund og hvile sig. Eksempelvis i et gæsteværelse tæt på hvor det øvrige selskab er, eller på en sofa i stuen, siger demensvejlederen.

- Det kan være en rigtig god idé, at der hele tiden er én pårørende, der sørger for den demensramte og for at tingene virker; en guide til aftenen, kan man kalde det. Det kan også berolige den demensramte, for med en hukommelsessygdom kan det være svært at huske, hvad man bruger tingene til, eller hvad man gør i en bestemt situation. Det er heller ikke sikkert, at den demensramte længere ved, hvordan man pakker gaver op, siger Rie Schou.

Hun understreger også, at en del har det fremragende og hygger sig uden problemer eller bekymringer.

Dog kan der være nogle demensramte, som ikke kan overskue at skulle til en fest, og derfor helst bare vil være hjemme i vante omgivelser. Ifølge hende skal man grundigt overveje, om en stor fest er til at klare for en demensramt, eller om det bedste er at ses med den nærmeste familie på plejecentret.

Måske siger den demensramte nej til at komme ud, fordi vedkommende ikke kan overskue det praktiske ved at skulle af sted.

- Det kan være bekymringer om de praktiske ting, der ligger til grund. Hvordan kommer jeg derud? Hvordan kommer jeg hjem igen? Hvad med gaver? Derfor er det en god idé som pårørende at aftale på forhånd, at den ældre bliver hentet og bragt af en bestemt person, ligesom man kan tilbyde at købe gaver eller hæve penge til pengegaver for vedkommende, siger Rie Schou.

Bor på plejecenter

Når den demensramte bor på et plejecenter, er der forskel fra person til person, om vedkommende får den bedste juleaften ude eller hjemme.

- Det er meget individuelt. Nogle kan sagtens klare det og følger egentlig bare med. Men det er en god idé som pårørende at tage en snak med personalet på plejecentret om det. De har helt sikkert en god fornemmelse for, hvad der er bedst for den enkelte beboer. Hvis man tager sin forælder med hjem til sig selv fra plejecentret på besøg inden selve juledagene, så får man også en fornemmelse for, om det vil gå. Men er man meget i tvivl, så snak med plejepersonalet, inden man spørger sin forælder, om de vil med hjem til jul, siger Rie Schou.

Hun fortæller, at plejecentrene i kommunen i øvrigt gør meget ud af julen, fordi det betyder meget for beboerne.

Jul hjemme hos andre

Demensvejlederen har også et par råd, hvis man vælger at invitere et demensramt familiemedlem med hjem til juleaften.

- Der er mange ældre generelt, der bliver indlagt med maveproblemer, fordi de har spist for meget af den fede julemad. Når man har en hukommelsessygdom, kan man have svært ved at styre, hvor meget man kan spise. Har man en hukommelsessygdom, så skal man heller ikke have alkohol i for store mængder. Generelt er demens og alkohol ikke en god kombination, og kroppens evne til at omsætte alkohol nedsættes med alderen. Er man gangbesværet og alkoholpåvirket kan det blive sværere at gå rundt eller komme på toilettet. Når man kører den demensramte hjem igen, er det ikke forsvarligt at efterlade vedkommende alene i beruset tilstand, siger Rie Schou.

Hvis den demensramte bor i eget hjem, er der en særlig instans, der skal have besked.

- For hjemmeplejen er det vigtigt at få at vide, hvis den demensramte ikke er på sin hjemadresse. For ellers går plejerne forgæves. Så giv gerne besked om det i god tid. Så kan personalet også bruge mere tid hos dem, der er hjemme hos sig selv i julen, siger Rie Schou.

I hele Danmark er omkring 400.000 mennesker i familie med en demensramt person, mens op mod 90.000 danskere statistisk set har demens. I Høje-Taastrup er det estimatet, at omkring 650 personer har demens.

Gaveidéer til demensramte
Noget der skaber umiddelbar glæde: fx noget spiseligt, chokolade.

Billeder, et fotoalbum: Familiefotos eller fotos af børnebørn. Skriv gerne navne på de, der er på billederne.

Noget lækkert og rart der taler til sanserne: en duft, badeshampoo, et par bløde sko.

Musik - husk dog at være opmærksom på, om den demensramte stadig kan håndtere evt. teknisk udstyr ved afspilning.

Læsestof om et emne, der altid har fænget hos den demensramte. Gerne med masser af billeder.
arrow Butikker bliver demensvenlige
03. december 2018 kl. 11:35 Opdateret: kl. 09:57
arrow Musik og sang hjælper demente
23. november 2018 kl. 11:49 Opdateret: kl. 10:09
arrow Medarbejdere undervises i demens
26. oktober 2018 kl. 15:31 Opdateret: kl. 16:17

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk