21. februar 2020
Sognets Hus i Fløng lægger lokaler til et fordrag om Genforeningen i 1920, når Grænseforeningens tidligere direktør kommer forbi den 12. februar 2020. Foto: Lisbeth Jansen
gallery icon

Se billedserie

Sognets Hus i Fløng lægger lokaler til et fordrag om Genforeningen i 1920, når Grænseforeningens tidligere direktør kommer forbi den 12. februar 2020. Foto: Lisbeth Jansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sådan bliver Genforeningen fejret lokalt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sådan bliver Genforeningen fejret lokalt
Taastrup - 10. februar 2020 kl. 11:19
Af Lisbeth Jansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er i år 2020 100 år siden, at Genforeningen fandt sted, og Danmark i 1920 fik Nordslesvig og dets beboere tilbage, som blev en del af Sønderjylland efter en folkeafstemning i området. Dette 100-år bliver markeret på forskellig vis - også inden for Høje-Taastrups grænser.

Grænseforeningens tidligere direktør giver foredrag

Den 12. februar mellem kl. 14.30 og 16.30 er Genforeningen temaet for sogneeftermiddag i Sognets Hus ved Fløng Kirke. Tidligere direktør i Grænseforeningen, Niels Henriksen fortæller. Fløng Menighedsråd står bag arrangementet. Der er gratis adgang.

Niels Henriksen gennemgår historien bag denne genforening, som afsluttede 56 år under preussisk styre for de danske sønderjyder, som boede i Nordslesvig.

Niels Henriksen er selv sønderjyde med en fortid både i Nord- og i Sydslesvig. Desuden har han i femten år været ansat som administrativ leder af den store folkelige forening Grænseforeningen, hvis opgave det er at holde kontakten ved lige med det danske mindretal syd for grænsen og at oplyse om grænselandets forhold.

Den afgørende folkeafstemning fandt sted 10. februar 1920, og denne dato er lige siden 1920 blevet fejret overalt i Sønderjylland.

Deltagerne vil kunne få svar på mange spørgsmål: Hvorfor var Sønderjylland tysk? - Hvad gik forud for Genforeningen? - Hvordan kom den i stand? - Fik vi den optimale genforening? - Og hvad sagde tyskerne?- Hvordan er det siden gået med Sønderjylland, og hvad med de danskere, der ikke blev genforenet, men som boede syd for den grænse, som vi fik?

Kunst og genforeningsmusik

Når den lokale Kunstforening Foyer'en holder fernisering på en udstilling den 9. marts 2020 kl. 19.30 med kunst af Kirsten Winther, er det samtidig med et indslag, hvor Musikskolen i Høje-Taastrup med tre fællessange kombinerer 100-året for Genforeningen og alsangsåret. Det foregår i Taastrup Idræts Haller.

Læs mere om arrangementet på hjemmesiden www.kunstforeningenfoyeren.dk

Sigurd fortæller for store og små

Sigurd Barrett rejser rundt i hele Danmark i 2020 med et musikalsk show om Genforeningen for både børn og voksne publikummer. Han kommer forbi Taastrup Teater & Musikhus den 25. marts, hvor koncerten går i gang klokken 9. Showet er dog allerede udsolgt i Taastrup.

Historisk fortælling og vandring til sten

I den gamle præstegård i Reerslev, på M. W. Gjøes Vej 20, er der et foredrag om Genforeningen fredag den 12. juni 2020 klokken 9.30 med en efterfølgende vandring til Genforeningsstenen på Tingstedvej, ud for nummer 44 i Reerslev.

Det er den pensionerede historielærer Jan Kastorp, der deler ud af sin viden om Genforeningen.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk